Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 42. Fadermyndighed. Raadighed for Eiendom og Vergemaal. Fattigforsørgelse - 43. Huusbonde og Tjenestetyende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Huusbonde og Tjenestetyende. 321
des Mand1). Hvorvidt en Mands Giftermaal inden hans thvende Aar —
kunde have Virkning med Hensyn til hans Myndighed, omtaler Loven ikke.
43.
Huugbonde og Tjenestettjende.
Endog medens Trældommen stod ved fuldeste Magt blandt Mord-
mændene, var det almindeligt, at en Huusbonde ogsaa havde frit Folk
af begge Kjøn i sin Tjeneste, enten som fast Huustyende eller som
løst Arbeidsfolk.
Det førj«te var det udentvivl, som oprindelig og egentligst nævntes
griöf61k, gridmenn, gridkonur, fordi det ligesom var indbefattet Under
den ger d. e. den Fred og Sikkerhed, der hvilede over Huset, De
kaldtes ogsaa heimamenn d. e. Hjemmemænd, fordi de hos Huusbon-
den havde sit lovlige Hjem (l·ogheimjli), medens de vare i hans Tje–
neste· Det løse Arbeidsfolk derimod synes egentligst at have været
kaldet verkalzsö1«, verkmenn, vjnnumenn, lejgumenn, fordi de forklei-
tede et vist tinget Arbeide (verk, vikma) imod Leie (lejga—), uden der-
for just ai have sit lovlige Hjem i dens Huus, for hvem de arbeidede.
Begge Slags Navne sammenblandedes imidlertid jævnligen i Brugen.
Ligesom det første ofte — saaledes altid paa Jsland —- udstraktes til
Alle, som havde tinget fast Ophold i Huset, uden just derfor at have
taget Tjeneste der, saaledes nyttes i de norske Love det sidste Slags
Navne ogsaa om fast Tyende.
Antallet af de frie Tjenestefolk og Arbeidsfolk øgedes naturlig-
viis, alt eftersom’ Trælene bleve færre, og Hovedinassen af det danne-
des vistnok as Fejgivne oez disses Afkom, skjønt det ganske vist ogsaa
var heel almindeligt, at ætbaarne Mænd og Kvinder i trang Formues- »
stilling toge Tjeneste eller leiet Arbeide.
Forsaavidt Tyendet eller Arbeidsmanden ikke stod i noget særeget
Afhængighedsforhold til Huusbonden, fremstaaet af tidligere Trældom,
saa hvilede Forholdet mellein dem paa en fra begge Sider fri Over-
eenskomst, hvis Gjenstand paa den ene Side var Tjenesten’ eller Arbei-
dets Omfang og Natur, ——— paa den anden Lønnen· Men denne Over-
s) NBl. v, 20. jvsr· NL1. v, 2. NBI. v, 2. NgL. 11, 238. 75. 227 f.«
R Keyfer. Norges Stats- og Retsforf i Middelalderen. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
