Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 42. Fadermyndighed. Raadighed for Eiendom og Vergemaal. Fattigforsørgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 ( Syvende Afsnit. Den private Ret.
Lov findes ogsaa desangaaende udførlige og efter Landets Omstændig-
heder sikkerligen meget hensigtsmæssige Forskrifter1).
Christendommen virkede udentvivl, i Notge som andensteds, meget
til Forbedring af de Fattikies Kaar. Dette udrettede Kirken først der-
ved, at den erklærede Godgjørenhed mod de Fattige for høist fortjenst-
fuld i Guds Øine og virksom til Syndernes Forladelse, — dernæst
ved at indstifte og iChristenretterne faa paabudet Almisseuddelinger og
Madgaver paa visse Høitider2), — endelig ved den Tiendeindretningen
følgende Bestemmelse, at en Fjerdepart af Tienden i hvert Kirkesogn
skulde henlægges til de Fattiges Underhold, idet Opsynet med og Ud-,
skiftningen af denne Andeel overdroges Menigheden og besørgedes af
visse dertil udvalgte Bønder i Forening med Sognepresten3). Over-
hovedet stilledes ved den christelige Kirkelovgivning de Fattige paa en
Maade under Kirkens og Geistlighedens Vei-11, — noget, som vistnoki
det Hele maa antages at have forbedret deres Stillinkz, skjønt det vist-
nok ogsaa paa den anden Side kan have bidragetnoget til, at den
Haandrækning, som krævedes af Ætten, blev noget lunknere ydet end
tilforn, alt eftersom Udsigten til at vælte Forsorgelsen over paa Me-
nigheden og paa Kirken blev større
Til Indskrænkning af Tiggeri maatte naturligviis den allerede
ovenfor nævnte Bestemmelse kraftigen virke, at nemlig Tiggere (stakkar1ar),
som vare arbeidsføre, ingen Ret havde paa sig, om de bleve slagne
eller forhaanede. Vilde en saadan indtræde i fri Mands Net, da
maatte han ved en offentlig Erklæring opgive sit Tiggeri, eller som den
Tids Love udtrykkede sig: »kaste Stav og Streppe paa Thinget«4).
Den eneste væsentlige Forandring, som ved Lovforbedringen under
Magnus Lagabøter indtraadte i de ovenbeskrevne Forholde, var med
Hensyn til Myndighedsalderen og Vergemaalet Myndighedsalderen, lige-
saavel for Kvinde som for Mand, sattes nemlig ved den nye Lov til —
det fyldte tyvende Aar. Blev imidlertid en Kvinde, før hun
havde naaet denne Alder, med vedkommende Frænders Raad giftet, da
ophørte ligefuldt hendes Frænders Vergemaal og overflyttedes paa hen-
1) Grg. 234. 235 S. 171 ff. 2) ÆFL. 11, 33. vEBl. 63. NgL. 1, 142.
316. 3) ÆGL. 8. ÆFL· 11, 18; NgL· 1, 6. 137. Æ. Borgarth· Cha-
NgL. 1, 346. 361. 369· Æ. Eidsivath. Chrr. NgL. 1, 385 f. 401. Sverrers
Chrr. NgL. l, 414. 4) NL1. IV, 28- NgL. 11, 71.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
