Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 43. Huusbonde og Tjenestetyende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Huusbonde og Tjenestetyende. 323
Blev Tyendet sygt, da skulde efter Gulathingslovenintet Afdrag !
gjøres iLønnen, naar det ikke var ude af Stand til at arbeide i meer
end i- fem Dage; men blev det liggende længer, da skulde fradrages i
Lønnen saameget, som Arbeidstabet for Huusbonden og Kosten vurdere-
destil, eller ogsaa skulde den Syge føres til sin Arving1). En lignende
Bestemmelse har rimeligviis været ogsaa i de øvrige Landslove, ligesom
og den islandske Lov viser, at paa Island i Hovedsagen det Samme
var vedtaget.
Angaaende de ovennævnte Forholde fastsætter den nyere Landslov
følgende Vilde Huusbondeii ikke holde sin Overeenskomst med Tven-
det og viiste det af Tjenesten uden Grund og mod dets Villie, da var
han brødig· tre Ører Sølv til Kongen, og skulde Tyendet have sin
Løn og Verd for den Kost, det ikke havde modtaget. Skeer det Samme
fra Tyendets Side, da har dette at bøde til Kongeii tre Ører Sølv
og at betale Huusbonden saa meget, som det selv skulde have i·Løn,«
og har intet Krav. paii Kostpenge Blev Tyendet sygt, skulde intet
Afdrag sinde Sted i Lønnen, hvis det ikke laa længer end i en halv
Maaned, naar Huusbonden af skjønsomme Mænd agtedes at være
formuende nok til at taale sligt Tab, Laa det derimod længer end en
halv Maaned, skulde skjønsomme Mænd vurdere Huusbondens Tab i
Arbeidets Forsømmelse og i Kost, og dette Tab skulde da fradrages
Lønnenz eller ogsaa skuldeden Syge føres til sin Arving, der efter de
almindelige Regler for Fattigforsørgelsen havde at tage sig af »ham2).
Med Hensyn til løst Arbeidsfolk levnedes naturligviis større
Frihed ved Overeenskomsten. De norske Love fra det ældre Tidsrum,
have ingen derhen hørende Forskrifter; den islandske derimod gaar og-
saa her ind i mange Enkeltheder
Huusbonden havde, saavidt af Lovene kan skjønnes, ikke Lov til’
at bruge legemlig Nevselse paa sit frie Tvende eller anvende ærekræn-
kende Skjeldsord mod det. Hvis Saadant skede, kunde Tyendet sagsøge
ham til Bod efter dets Net.
Det viser sig, at Trældommens Ophør i Norge og en vis Hang
hos Folket til, saavidt muligt, at leve i ubundne Forholde har frem-
kaldt allerede i Løbet af det trettende Aarhundrede Mangel paa Tje-
1) ÆGL. 70. NgL» 1, 35. 2) NL1. v111, 22. NgL. 11, 162 f.
21««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
