Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 43. Huusbonde og Tjenestetyende - 44. Eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 · Syvende Afsnit. Den private Ret.
nestefolk og Arbeidsfolk paa Landet, idet de,"som mest egnede sig til .
at træde i saadan Tjeneste, foretrak, naar mindste Leilighed gaves, at
flakke om som Handelsmænd· Dette gjorde, atKong Haakon Haa-
konsson forbød enhver, som ikke eiede mindst tre Mark gjældfrit, at
fare om paa Handel i Tiden mellem Paaske og Mikkelsmesse, altsaa i
den Tid, da Landbruget krævcde størst Arbeidskraft. J den øvrige
Deel af Aaret derimod gjaldt dette Forbud ikke. En Bod af sex Ører
fastsattes for den Styrmand, som under saadanne Omstændigheder tog
Nogen paa sit Skib og i Felag (Handelskompagni) med sig 1). Dette
Forbud indtoges i den nyere Landslov2) og indskjærpedes, ja udvide-
des senere ved forskjellige kongelige Netterboder3).
44.
Eiendom.
·Deii naturlige Juddeliiig af Eiendom (eign) i fast og løs,
eller, som de gamle Nordmænd almindeligst udtrykte sig, i Land og
Løsøre (1and og lauss eyrir), var vigtig i Lovgivningen, fordi Er-
hvervs- og Afhændelsesmaaden ligesom og tildeels Forsvaret for Besid-
delsesretten ved begge var forskjellig
Ved fast Eiendom (kasteign) forstod man Land eller Grund-
eiendom, nemlig Jord med paastaaende Husebygninger og tilliggende
Gavn afSkov, Setergang, Fiske, Jagt og lignende Herligheder. Saa-
dan Eiendom, forsaavidt den hørte Landet til og Jorden var Hoved-
sagen, kunde igjen med Hensyn til Eieren være Odelsjord (66al,
6öa18j6r6) eller Kjøbejord (kaup·jörö, kaupland).
Det egentlige Begreb af Odel (66al) var, som oftere ovenfor
udtalt, fuldkommen Eiendom. Ifølge dette Begreb kunde iGrun-
den enhver Jord nævnes Odelsjord med Hensyn til dens sande
Eier (1andsdr6ttjnn), medens den modsat nævntes Leiejord (Ieigujör6,
lejguland) med Hensyn til den, som leiede den til Brug af Eierman-
den, med Hensyn til den paaboende og nyttende Leilcending (lejglen—
dingr, leigu1jöi). Naar derimod Odelsjord modsættes Kjøbejord,
1) ÆFL. Indl. 20· NgL. 1, 125. 2) NL1· v111, 23. NgL. 11, 163«
s) Rb. af sde Marts 1864 og ende Ang. 1383. NgL. ur, 184· 216 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
