- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
327

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 44. Eiendom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eiendom. 327

efter Salget og fortfare hermed, saaledes at aldrig tyve Aar henled
fra den ene Lysning til den anden. Iagttoges dette ikke, saa havde han
vel ikke derved tabt sin Løsningsret, men han maatte da betale Jorden
med fuldt Verd1). Nogen bestemt Tid-for fuldkomment Tab af Løs-
. ningsretten synes her ikke at have været fastsat, og man maa næsten"
tro, at Gjenlosningen har staaet aaben, saalænge Nogen fandtes, der
kunde bevise sin Odelsret, eller saalænge ikke Jorden ved at ligge ulyst
under en anden Æt i den lovbestemte Tid var bleven dennes Odel·
Med Hensyn paa det Tilfælde, at Kongen var Odelsmand til en Jord,
af hvilken en Anden var Ihændehaver, eller omvendt, opstiller den
. samme Lov den Negel, at Gjenlosningen fra hvilkensomhelst af Siderne
skulde finde Sted inden tre Kongers Negjeringstid (ævj) var for-
leden, dog saaledes, at flere samstyrende Kongers Tid kun regnedes for
een. Skede ikke Gjenlosningen inden den Tid, var Retten fortabt.
Kongens Aarmand i det Fylke, hvor Jorden laa, skulde søge og svare
paa Kongens Vegne. Dog maatte saadanne Odelslosningssager, i
hvilke Kongen var Part, ikke foretages, naar han selv var inden det
Fylke, hvori Jorden laa2). ·

Frostathingsloven nævner intet om Femtedeelsfradrag i no-·
getsomhelstLøsningstilfælde· Den fastsætter blot, at Odelsmanden skulde
lyse sin Ret inden tyveAar i det Fylke, hvori Jorden laa; hvis ikke,
havde han for stedse tabt sin Løsningsret3). Nogen Fortabstid uden-
for dette Tilfælde nævnes ikke, ligesaalidet som nogen særegen Bestem-
melse for Kongens Vedkommende findes. Af denne sidste Omstændig-
hed, ligesom og deraf, at Kongen i Frostathingsloven er undtagen fra
Forvligtelsen at lovbyde Odelsjord i Tilfælde af Salg, hvorom senere,
— maa- man næsten slutte, at Kongen i sidstnævnte Lovs Omraade
har i det ældre Lovgivningstidsrum været udenfor Odelslovgivningens
Bestemmelser.

Den nyere Landslov fastsætter, at·Odelsmanden, for at holde
lig sin Løsningsret aaben, skulde lyse denne hvert tiende Aar inden
serti Aar. Kongen var her indbefattet under de almindelige Negler
med Hensyn til Ode14). «

1) ÆGL. 272. NgL. 1, 91· 2) ÆGL. 271« NgL. 1, 91. 3) ÆFL.
x11, 7. NgL. 1, 238. 4) NLl. U, 13. 6. NgL. 11, 100. 96.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free