Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 44. Eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 » Syvende Afsnit. Den private Net.
I begge Lovgivningstidsrum synes det-at have gjældet, at den,
der afhændede sin Odelsjord, for sin egen Person ingen Gjenlosnings-
ret havde, med mindre han udtrykkelig havde sorbeholdt sig« en saadan
enten i Almindelighed eller inden en vis Tid.
Den, der eiede Odel, var Hauld (hau1dr) i dette Navns stren-
geste Betydning Dog synes det med Hauldsnavnet at have været taget
noget strengere i den nye Lovgivning end i den ældre, idetmindste for-
saavidt denne er kjendt for os. Den nyere Landslov erklærer nemlig
kun den for -Hauld, »der har taget Odel i Arv baade efter Fader og
Moder, og det saadan Odel, som disses Forfædre før dem have eiet,
uden dertil at regne den, der er erhvervet ved Kjøb eller ved Arv i .
Sidelinier (uterfoum) « 1)
Hvad de øvrige ældre Landslove, Eidsivathingsloven og Borgar-
thingsloven, have indeholdt om Odel og Odelslosning, kjende vi ikke.
Men saameget vide vi, at Odelsindretningen ogsaa i Eidsivathingslagen
og i Borgarthingslagen, ligesaavel i det ældre Lovgivningstidsrum som
i det nyere, har fundet Sted, og at den i sine Hovedtræk har svaret
til, hvad ovenfor er fremsat. Norges Kjobstaeder derimod have altid
været udenfor Odelslovgivningen, hvilken egentlig, som ovenfor yttret,
knyttede sig til Jordeiendom alene.
Ved Kjøbejord forstodes vel egentligst den Jord, paa hvilken aldeles
ingen Odel heftede, hverken for Eierens eller nogen Andens Vedkom-
mende. Maaskee har man dog ogsaa stundom, med Hensyn til Ihæn-
dehaveren, under hiint Navn indbefattet Jord, som kun midlertidig var
i en ikke Odelsberettigets Besiddelse. Eieren af Kjøbejord nævntes
med Hensyn til den Kjøblænding (kaup19ndjngr)2). Kjøbejords
Afhændelse var ingen særegne Indskrænkninger underkastet
Den løse Eiendom (lauss eyri1«, laust fes) deelkes tidlig efter
sin Beskaffenhed i levende Gods (kvikk(3,), hvorunder regnedes alslags
Kvæg samt vel ogsaa Træle, — og dødt Gods (dautt k6), hvorved
forstodes alt andet rørligt Gods samt Penge. Jnddelingen var i Lo-
ven af Vigtighed med Hensyn til Bestemmelserne for Salg og Leie.
1) NLl. v11, 64· NgL. 11, 146. 2) ÆFL. x111, 25. NgL. 1, 247·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
