Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 45. Almenning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Almenuing· 329
45.
Klmenning. ·
Almenning (a;lmennjngr) nævntes fra ældgammel Tid de store
Strækninger afLand eller Hav, som ei tilhorte enkelt Mand, men nyt-
tedes af større eller mindre Menigheder i Fællesskab·
Med Hensyn til disse Almenninger gjaldt fra det norske Riges
Oprettelse den Grundsætning at de vare Kongedommets Eiendom,
dog saaledes, at den ældgamle Brugsret var vedkommende Menigheder
forbeholdt. At denne Anskuelse først er opstaaer med Harald Haarfa-
gers· Enevælde, kan ikke omtvivles. For hans Tid havde vistnok Ju-
gen Eiendomsret til Almenningerne uden Menigheden selv. Men Harald
tilegnede sig -—— som det heder ——·alt Landet bygget og ubygget1).
Haakon den gode opgav alt Krav paa Eiendomsret til det byggede
Land; over det ubyggede derimod, d. e. over Almenningerne, beholdt
Kongedommet den Raadighed, som Harald havde anmasset sig, nemlig
en Overeiendomsret, der vel ikke udelukkede Menighederne fra at nytte
dem som almeen Eiendom, men gjorde al fast Bygning eller
Bosættelse idem afhængig af Kongens Tilladelse ’
Lovbestemmelserne om Almenningerne ere iHovedsagen de samme
i Lovene baade fra det ældre og nyere Tidsrum. De vigtigste ere:
Almenningerne skulde være som fra gammel Tid og nyttes af de Me-
nigheder, hvem de tillaa. — Enhver maatte nytte Vand og Ved i Al-
menning, gjøre sig der Seier, Smedje og Veideboder« siske iVandene,
jage og gildre vilde Dyr, hugge Tømmer og slaa Hø, alt med Iagt-
tagelse af den tidligere Brugers Forret. —— Ingen maatte rydde sin Bo-
sted iAlmenning med Ager og Eng uden Kongens Samtykke; ellers
var det Opryddede Kongens Eiendom. Kongen derimod kunde give,
hvem han vilde, Bosted der. Nybyggeren skulde da have indhegnet sin
Hjemmemark inden tolv Maaneder og maatte siden ikke udvide Heg-
net. Men udenfor samme eiede han som Udmark Grunden til alle
Sider, saavidt som" han kunde kaste sin Kniv naa-ka- snjesns vakp). —-
Havde Nogen upaatalt bygget og boet i Almenning i tre Kongers
Tid, af hvilke ingen styrede kortere end ti Aar, da havde han derved vun-
l) Egils S. Kap. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
