Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 46. Arv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arv. 333
tragtning fjærnere end negte sammodre Søster, førend naar ikke Næst-
søskendebørn eller nærmere fandtes; da arvede Uegtefødte i samme Or-
den som Egtefesdte1). Med Hensyn til Delingen af Arven mellem
dem af forskjelligt Slægtskab, der stilledes sammen i een Arv, synes
samme Negel at have gjælder som i de norske Love.
Meget i de anførte Bestemmelser baade i de norske og i den islandske
Lov er dunkelt· Efter de norske Love synes Arveretten i Norge oprin-
deligen ikke at have strakt sig længer end til Næstsøskendebarn paa Fæ-
drene og Søskendebarn paa Mødrene. Senere er den bleven udvidet,
idetmindste for Frostathingslovens Vedkommende baade med Hensyn til
Egtefødte og Uegtefødte·
Med Hensyii til Odelsjord, hvis den kom i Arv, antyde begge de
ovennævnte norske Landslove, at visse særegne Regler have været at
iagttage, idet nemlig Odelsretten ikke i alle Tilfælde fulgte Arveretten.
Over denne Sag hviler imidlertid megen Dunkelhed.
Ifølge Frostathingsloven vare alle Bauggildesmænd, d. e. arve-
berettigede mandlige Frænder paa Fædrene, ogsaa odelsberettigede.
Dette synes derimod ikke at have været Tilfælde med Frænderne paa
Mødrene eller de saakaldte Nevgildesmænd. Hvilke Kvinder vare odels-
berettigede, nævner ikke Loven. Kom en Odelsjord ved Arv under en
ikke odelsberettiget, saa stod Løsningen efter de almindelige Negler den
nærmest odelsberettigede aaben; og var af Samarvende den ene odels-
berettiget, den anden ikke, saa fik den første sin Lod i Odelsjord, den
sidste i anden Eiendom. At desuden i de Par Tilfælde, hvor Mand
og Kvinde stode til Arv sammen, den første havde Fortrinet med Hen-
syn til Odels»jord, det viser sig af den Bestemmelse, «at i Tilfælde at
Sønnesøn og Datter arvede sammen, hiin havde Ret til at løse Odel
fra denne1). ·
Gulathingsloven, der i Hovedsageti synes at have hyldet samme
Grundsætning nævner udtrykkelig de Kvinder, som Odel fulgte. De
vare: Datter, Søster, Faster, Broderdatter og Sønnedatter. Den til-
føier den Bestemmelse, at hvis to Søstre arvede Odel, og den ene
fik Søn, den anden sik Datter, da havde hiins Søn Ret til at løse-
Odelen fra sine Frændkvinder. Men hvis hanigjen blot efterlod Døt-
1) Grg.11·8 S. 218 ff. Arnam. Udg. erfakx 25. 2) ÆFL. V111, 3. NgL. 1, 205.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
