Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 46. Arv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Syvende Afsnit. Den private Ret.
tre, hans førnævnte Mofters Datter derimod havde Søn, da tilkom
igjen Odelslosningen denne sidste, og Odelsretten blev nu ugjenkaldelig
hos ham og hans Afkom1). For det Tilfælde at Odelsjorder skifte-
des mellem Brødre, fastsætter samme Lov, at den ene Ætlinie ikke
taber Odelsretten til den andens Lod, før Egteskab mellem Linierne
kunde finde Sted, det vil sige, før alt-Frændskab mellem dem efter
Kirkens Lov var ophørt, nemlig efter den ældre Christenret med syvende
Frændskabsled, efter den nyere med femte2). Odelsretten ftraktes
altsaa her videre ud i Frændskabet end Arveretten· Som Tilfælde, i
hvilke den ene af flere Samarvende har Ret til Udlosning af Odelen
fra de andre, nævnes: Sønnesøn fra Datter, og Farbroders«Søn fra
sammodre Broder3).« Denne Lov har desuden endelig den Bestemmelse,
at hvis en Mand har to Sønner, og den ene af disse dør før Fade-
ren og efterlader en Søn, da har denne Sønnesøn efter Farfaderens
Død Ret til med Femtedeels Fradrag at løse fra sin Farbroder den «
Lod af Odelen, som hans Fader stod til, om han levede4).
I begge Love maa man udentvivl antage, at den Negel har gjældet,
at naar Odelsjord arvedes af En, der efter Loven ikke var odelsbe-
rettiget til den, da blev Jorden, om end ingen Odelsmand gaves, ikke
derfor Odel for Arvetageren og hans Æt, undtagen under de Vilkaar,
som Loven opstillede for Odels Erhvervelse.
Havde Mand eller Kvinde ingen naturlig Arving inden de iLoven
opstillede Frændskabsled,, saa kunde de, efter begge de ovenncevnte norske
Love, give Arven efter sig til hvem de vilde. En Mand kunde eengang
tage denne sin Gave tilbage, men andengang kunde han ei rvgge den.
En Kvinde derimod kunde tage den tilbage to Gange. Den, der saa-
ledes manglede naturlige Arvinger, nævnes i Froftathingsloven gestkedris),
og iGulathingsloven kaldes denne Arvegang gjaferf66), Som en egen
Art af denne maa den i Gulathingsloven nævnte branderkz ansees,
naar En nemlig arver en Anden, der selv ingen Arvinger har, hvem han
har taget til sig og efter gammel Udtryksmaade » føder til Brand og
til Baal« d. e. til hans Livs Ende7).
1) ÆGL. 275. NgL. l, 92. 2) ÆGL. 282. NgL. 1, 94z jvfr· ovfr.
S. 306. s) ÆGL. 103. NgL. 1, 48. 4) ÆGL· 294. NgL. 1, 96.
«) ÆFL. 1x, 3—-5. NgL. .1, 209 f. s) ÆGL. 107. NgL. 1. So. 7) ÆGL.
108. NgL· 1, 50. ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
