Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 46. Arv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 Syvende Afsnit. Den private Ret.
sterlod, men havde Løsningsret til den Deel i Odelen, som skulde have
faldet paa hans Faders Lod, for en Femtedeels ringere Priis, end den
var verd. I Tilfælde Børn døde før Forældre, uden selv at efter-
lade Børn, da skulde vel Faderen være den egentlige Arving; men
hvis Moderen havde givet noget Gods til de Afdode, da fik hun dette
tilbage. —
Forresten lod det nye Arvetal Arveretten strække sig saalangt
som Frændskabet efter den da gjældende Kirkelovgivning, nemlig til
og med fjerde Mand i Slægt fra den fælles Stamfader at
regne. Først naar ingen saadan Slægtning fandtes, faldt Arven under
» Kongen1).
I den islandske Lovbog, Jonsbok, er Arvetallet ikke ganske lige-
dan som i den norske. Afvigelserne ere endog i visse Punkter ganske
væsentlige?).
Odelsretten fulgte, ligesaalidet efter den nyere som efter den ældre
Lovgivning, den almindelige Arvegang. Forovrigt er her i den nye
Lov Dunkelheder ligesom i den ældre. Odelsberettigede Kvinder- vare
kun: Datter, Sønnedatter, Faster og Broderdatter, altsaa
de samme som efter den ældre Gulathingslov med Undtagelse af Søster,
som i den nye Lov, besynderlig nok, her ikke nævnes Ved Skifte af
Odelsjord mellem flere Linier af Ætten tabte den ene Linie ikke sin
Odelsret til den andens Deel, førend Frændskabet var blevet saa fjærnt,
at Egteskab mellem dem kunde finde Sted, som nu var i femte Led
fra den fælles Stamfader, hvortil ogsaa, som før omtalt, Arveretten
nu udstraktes3).
Med Hensyn til Ætledningen foretog den nye Lov enkelte For-
andringer. Ikkun de Arvinger, som vare komne til sine myndige Aar,
kunde indrømme Ætledningen«, for sig selv, men Ingen maatte gjøre dette
paa de Umyndiges Vegne. Den ætledede Søn udelukkede ikke i Arven
egtefødt Sønnesøn af uegtefødt Fader, eller egtefødt Sønnedatter af
uegtefødt Fader, eller egtefødt Dattersøn af uegtefødt Moder; men alle
disse, ifald de vare til, toge hver lige Lod med den ætledede Søn, saa-
ledes at Lodden i det Hele blev den samme, om der end var flere af
1) NL1. v, 7· NgL— 11, 80—84— 2) Jonsbok Erfdatal (S. 128—141.
Udg. af 1709). 3) NLl. V1, 1. NgL. 11, 93.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
