Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 46. Arv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arv. . 339
mæssig dele Tabet Vare Arvingerne Sønner eller Døttre, da skulde
de betale Gjælden af sit eget Gods, hvis de havde noget; men ingen
anden Arving var skyldig at betale Gjæld, hvor han ingen Arv tog-
Havde Arveladeren havt Fattige (1«1magar fslausiy at forsørge, da
overgik denne Skyldighed med Arven paa Arvetageren. Arveus Ud-
skiftning mellem Arvingerne, saafremt disse vare flere, foregik; efter at
Gjælden først var betalt, og Forsørgelsen af de Fattige, som fulgte
Arven, deeltes paa Arvingerne i samme Forhold som Arven. Nogen
Mellemkomst fra det Offentliges Side fandt ikke Sted 1).
Ved den nye Lovgivning gjordes Arvegangen eens for hele
Norge og det saaledes, at ingen af de ældre Love udelukkende lagdes
til Grund’ for den nye Ordning. Tvertimod, merkelige Afændringer
gjordes i de forhen gjældende Bestemmelser, baade derved, at Arbe-
gangsordenen i flere Henseender forandredes, og derved at Arveretten i
det Hele udstraktes videre end forhen. Dog var det endnu ikke Til-
fældet, at noget egentligt System ved disse Forandringer blev strengt
gjennemført.
I den nyere Landslov findes først den Grundsætning tydelig ud-
talt, at Barn indtager sin Plads i Arvetallet, naar det er avlet, om
det end ikke er født ved Arveladerens Død, og naar det kommer levende
til Verden og bliver døbt.
Derhos indførtes den vigtige Forandring, at Søster skikkedes
til Arv med Broder, naar egcefødte Bør11 arvede Forældre, — dog
saaledes at Søster kun tog halv Lod mod Broder, og hvis
hun var gift, hendes Hjemmegift« der aldrig maatte overstige hendes
Arvelod, fradroges denne. J Forbindelse hermed fastsattes, at hvis
Faderen efterlod Odel, da havde Sønnerne Ret til denne, medens Døt-
trene skulde tage sin Lod i andet Iordegods og i Løsøre; og skulde
ældste Søn have Hovedbolet, de øvrige Sønner anden jævngod Odels-
jord efter lovlig Vurdering. Her er Aasaedesretten først tydelig
opstillet i de os nu efterladte Love, skjønt der vist er Grund til at
antage, at den allerede længe før har bestaaet og maaskee er ligesaa gammel
som selve Odelsindretningen. Var der efter Arveladeren, tilligemed
Sønner, ogsaa Sønnesøn, hvis Fader var død, da arvede han en Sø-
1) ÆGL. 115. 127. NgL. 1, 51· 54.
22»«l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
