- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
344

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 47. Salg og Kjøb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344 Syvende Afsnit. Den private Ret-

ikke at opsige førend en halv Maaned før ovennævnte Tid, da ogsaa
Pengene for den skulde udredes. J begge Tilfælde skulde Jorden gjen-
løses med samme Sum, for hvilken den var solgt. Kunde Sælgeren
af en Stevnejord ikke gjenlose denne til bestemt Tid, blev den Be-
sidderens Eiendom. Var en saadan Jord solgt inden Stevnetiden, da
kunde den, der havde Løsningsretten, henvende sig til hvilken af to
han selv vilde: enten til den, der kjøbte Jorden af ham, eller til den
nuværende Jhændehaver. Var det en Odelsjord, der solgtes paa
Bi lkaar, da skulde den sedvanlige Lovbydning ogsaa her finde Sted 1).

Frostathingsloven nævner den Jord, der er solgt under Bil-
kaar af Gjenløsning, iAlmindelighed Forsalgsjord (forsölujör6) og
fastsætter som Regel for Gjenlosningen, at den skal skee med samme
Sum, som har været betalt for den, med mindre Jorden er bleven
værre, i hvilket Fald Erstatning for Skaden skal fradrages Gjenløs-
ningssummen efter Skjøn. Opsigelse fra hvilkensomhelst af Siderne
skulde skee mellem Mikkelsmesse og Juul og Pengene udredes, naar
syv Uger vare forledne af Fasten. Kunde Jordens Jhændehaver ikke
til fastsat Tid faa sine Penge igjen af den oprindelige Sælger, kunde
han tvinge denne til at skjode sig Jorden til Eiendom2).

Ogsaa efter den nyere Landslov kunde Salg af Jord skee
med eller uden Betingelse af Gjenløsning· J de nærmere Bestemmelser
følges Frostathingsloven næsten ganske. Navnet Forsalgsjord (for-
sdlujörö) bruges ogsaa i den nyere Landslov om den Jord, som
sælges med Betingelse af Gjenlosning, og om Salget selv bruges det
Udtryk: ,,at Selja at korsdlu til c·-rpt1«l.«-i.usnx-u·.« Den, som Vilde gjen-
løse en saadan Jord, skulde lyse dette i Tiden mellem Mikkelsmesse og
Julenat og med det Samme stevne Jhændehaveren at være paa Jor-
den Tirsdagen næst efter Paaskeugen for at modtage Gjenlosnings-
summen 3).

For Byernes Vedkommende fastsatte den nye Lovgivning, at naar
en Mand vilde sælge sin Gaard, da skulde han paa Bymode først by-
de Kongen den, og hvis Kongen ei vilde kjøbe den, da skulde han byde
Gaarden til den, som havde Gaardsled sammen med ham. Vilde hel-

s) ÆGL. 283· 284. 286. 288. NgL. 1, 94. 95. 2) ÆFL· x11, 1——3.
NgL. 1, 235 f. s) NL1. v1, 12. NgL. 11, 99 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free