Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 47. Salg og Kjøb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Salg og Kjøb. 345
ler ikke denne kjøbe Gaarden, da maatte han sælge den, til hvem han
vilde. Havde Nogen Huus eller Tomt at fordre gjenløst (at brjgöa)
i Kjøbstad, da skulde han have gjort dette inden tolv Maaneder efter ,
Salget, hvis han var indenlands, eller i andet Fald inden tolv Maa-
neder efter sin Hjemkomstz ellers havde han for stedse tabt sin Net1).
Jord solgtes ved Skjødning (skeytjng), hvilken, som Gu-
lathingsloven viser, i det ældre Lovtidsrum udførtes ved den
ældgamle symbolske Skik, at Sælgeren overrakte Kjøberen Muld,
tagen paa Eiendommen: under Arnens fire Hjørner, under Høisædet, »
samt paa Grændsen mellem ·Ager og Eng, mellem Hage og Holt. Om
saadan Skjodning har været nyttet ogsaa da, naar Jorden solgtes un-
der Betingelse af Gjenløsning, er ikke klart af Lovene. Skjodningen
foregik eller lystes til Thinge, eller og paa visse andre Steder, hvor
mange Mennesker vare samlede, nemlig ved Kirken, naar den søgtes til
Gudstjeneste (at kjrkjusdkn), i et Huus, hvor et talrigt Gjestebud
holdtes (at öldrh1«18i), eller paa et større Skib, der var fuldt bemank
det. Havde en Mand i Vidners Overvær skjødet en Anden Jord ved
Overrækning af Muld, og vilde han siden ikke rømme ham Jorden, da
kunde Kjøberen fremføre sine Vidner paa Thinget, og Thingmændene
vare da skyldige at skjode ham Jorden ved Vaabentag og hjælpe ham
til at komme i Besiddelse af den2). Skjodning ved Brev omtales
endnu ikke i det ældre Tidsrums Love, skjønt den maaskee allerede
mod Tidsrummets Slutning stundom kan have været anvendt.
Ved ubetinget Salg af Jord og anden fast Eiendom skulde efter
den nyere Lov fremdeles Skjødnin—g finde Sted. Men om her-
ved den gamle Skik med Overlevering af Muld endnu iagttoges, er
uvist. Jndførelsen af Kjøbebreve har udentvivl bragt den i Forglem-
melse. Den nye Lov fastsatte nemlig, at naarsomhelst en Handel eller
Overeenskomst foretoges, hvis Gjenstand var verd ti Mark eller meer,
da skulde derom udstedes Kjøbebrev (kaupbr(5f). Dette havde iNe-
gelen Formen af et Vidnesbyrd; Tid og Sted ligesom og Vidnerne skulde
være nævnte og Brevet forsynes med Lagmandens, Sysselmandens
eller andre tilstedeværende skjellige Mænds Segl. Var der ikke Lei-
lighed til at faa Segl for Kjøbebrevet, da kunde dette ogsaa udsærdi-
· 1) NB1. v1, 5. NgL. 11, 244. 2) LEGL. 292. NgL. 1, 96)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
