Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 48. Leie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leie. 349
Saadant var ham aldeles nødvendigt (nema sei hurtj vlgerdar). Han
maatte Intet bortleie af Jorden til nogen Anden, med mindre dette var
ham tilstaaet ved Overeenskomsten. Han maatte ikke afhænde af Jor-
den mere end to Læs Ved og eet Læs Skav og skulde istandholde alle
de Huse, som han modtog, og være ansvarlig for dem1). Om Forhol-
det mellem Sæd og Kvæg bestemmer denne Lov Intet for Leilændin-
gen. Men man seer af et andet Sted i Loven, at ogsaa i dens Om-
raade et Sold Sæd og en Ko har gjældet for passende til hinanden
i Landhuusholdningen 2).
Efter Gulathingsloven havde den fraslyttende Leilcending Ret
til at føre bort med sig til Vaarfoder tre Læs for hvert Mandsverk,
eet af Hø og to af Halmz derhos al sin Verkved, og af Husene alt,
hvad ikke var nagelfast eller indfældet. Bortflyttede han noget af dette
sidste, da var det Huusbrud (hüsbrot), og skulde han herfor bede
Eieren tre Mark. Byggede Leiloendingen noget Huus paa Gaarden
udenfor Overeenskomsten, da var dette hans eget; men i Bortslytnings-
tilfælde havde Landsdrotten Forkjobsret dertil, og det tilhørte ham,
hvis det ei var ført bort inden Faredag3). Til disse Bestemmelser
sindes ingen svarende i Frostathingsloven Derimod indeholde begge
Love særegne Bestemmelser for det Tilfælde, at den fraflvttende Lei-
lænding havde saaet Vinterrug om Høsten. Efter Frostathingsloven
kunde han saa en Fjerdepart af Trædet med Rug, og da havde han,
om han forlod Jorden om Vaaren, alligevel Afgroden, saafremt han
havde gjerdet om Nugageren, — hvis ikke, da kun sin Udsaed (krj6—
laan). Gulathingsloven derimod fastsætter, at hvis Leilcendingen
har saaet Vinterrug og dertil optaget Jord »udengaards« (Jord, som
ei forhen har- været dyrket?) samt gjerdet om den, da har han iBort-
flytningsfald Halvdelen af Grøden med den nye Leilænding. Har han
derimod dertil optaget Jord »indengaards,« har han kun sit Frøkorn;
og har han saaet Rugen der, hvor før svar Ager, da har han deraf
·Jntet4). Lignende Bestemmelser findes i begge Love for det Tilfælde,
at Leilcendingen havde indrettet sig en »Urtegaard (hvanngar6r eller
1) ÆGL. 72. 73. 75. NgL. 1, 37——39. 2) ÆGL. o. NgL. 1, e.
s) ÆGL. 73. 75. NgL. 1·, 38. 4) ÆGL. 75. ÆFL. x111, 1. NgL. 1,
38.240.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
