Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 48. Leie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 Syvende Afsnit. Den private Ret.
laukgar6r)1). Frostathingsloven alene har den Bestemmelse, at Leilæn-
dingen, under en Bod af tre Mark, ikke maa fraflytte Jorden før
Julenat, hvilket kaldes: ,,at gjøre kolde Kul paa en Mands Jord-«
(gera kaldakol ei ·jöröu manns) d. e. lade Arneilden slukke2).
Leiede Landsdrotten een og samme Jord til Tvende, da skulde
efter begge Love den Leier have Jorden, som med Vidner godtgjorde,
at han tidligst havde leiet den; men Landsdrotten var da skyldig at
skaffe den anden en jævngod Jord til Leie, om hati endog skulde opgive
ham den, han selv boede paa; og kunde han ikke skaffe Jord, skulde
han paa anden Maade erstatte Leilændingen, hvad denne tabte 3). Vilde
den, som havde leiet en Jord, ikke flytte til den, da havde, efter Gu-
lathingsloven, Landsdrotten Brugen og ligefuldt sin Leie4). Ifølge
begge Love regnedes det for Ran, hvis Nogen sad paa Andens
Jord uden Hjemmel og ikke bortfor paa Opfordring Den Gjenstridige
(k)rj(3tt·) skulde da drives bort med Bøndernes Hjælp5). Efter Fro-
stathingsloven gjaldt med Hensyn til Leiekontrakten Landsdrottens
Udsagn, med mindre Leilaendingen gjendrev dette med Vidner, inden tolv
Maaneder vare ledne fra hans Bortflytning6).
Begge Love give den, der har Odelsret til en Jord, Forret
til at leie den. Gulathingsloven har derom den nærmere Bestem-
melse, at Odelsmanden har denne Net, naar Jorden støder til den,
han selv bor paa, eller i al Fald ligger i samme Hered og ikke skilles
fra den ved Fjeld eller Fjord eller større Aa7). ·
Foruden Landsleie paa Aaret, hvilken, som allerede sagt, i oven-
uævnte Love omtales som den almindelige, antydes ogsaa, at Landsleie
paa længere Tid ved Siden heraf ogsaa har været i Brug. Frosta-
thingsloven udtaler sig herom mest afgjørende, men dog ikke saale-
des, at al Dunkelhed derved bortryddes Navnet, hvormed den synes
at merke en Landsleiekontrakt paa længere Tid, er: ,,at taka
malet ei j6r6,«- d. e. tage Kontrakt paa en Jord. Den fastsætter, at s
saadan Kontrakt (m.«-ilj) skal holdes, eftersom Vidner vide, om endog
1) ÆGL. 75·ÆFL. x111, 2.NgL.1,38. 241. 2) ÆFL. x111, 2. NgL. 1,
241· s) ÆGL. 78. ÆFL. x111, 17. NgL. 1,· 39. 244 f. 4) ÆGL«
76. NgL. 1, 39. [Samme Bestemmelse i ÆFL. x111, 3. NgL. l, 241f.].
5) ÆGL· 77. ÆFL. x111, 17. NgL· 1, 39. 245» s) ÆFL. x111, 1. NgL.
1, 240 f. 7) ÆGL. 88. NgL. 1, 43 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
