Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 50. Forbrydelse og Straf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 · Syvende Afsnit. Den private Ret.
Brudet var af større Betydenhed, saaledes at Samfundets Mægling
syntes i høi Grad nødvendig, det da ogsaa paalaa Skadevolderen ved
en Bod til Samfundet i det Hele at tilkjobe sig" denne Mægling, og
derved gjenerhverve sig det Vern, han havde forbrudt. Fra en saadan
Tanke har aabenbare den Bod sin Oprindelse, som iLovene, deels un-
der Navn af F redkjob (frjökaup), deels under andre Navne, findes i
vigtigereTilfælde, hvilke dog ei vare Ubodemaal, f. E.Drab, Nan eller
større Saar, at have tilkommet deels Statens Overhoved, deels Me-
nigheden. Det merkelige, men let forklarlige ved denne Bod var, at
her fandt det Omvendte Sted af, hvad der fandt Sted ved Boden
til den Skadelidte. Den var nemlig større, eftersom Skadevolderen
hørte til en høiere Klasse af Samfundet. Dette skulde naturligviis
lægge et Baand paa den Mægtigere, som Bodsindretningen i sin oprin-
delige Simpelhed ikke medførte, da den kun gik ud fra den Betragtning,
at den Mægtigere skulde bødes høiere, fordi hans og hans Æts Evne
til at fyldestgjøre Hevnen var større og derfor maatte afkjobes for
høiere Priis. Indførelsen af en Bod til det Offentlige, til Samfun-
det, var unegtelig en Forbedring iRetstilftanden, der skylder en videre
Udvikling af Samfundsordenen sin Oprindelse.
Ovenanforte viser, hvorledes Begrebet om Forbrydelse og Straf
fremtræder i Nordmændenes ældste Retsforfatning, og paa hvilke An-
skuelser det gamle dybt indgribende Bodssystem egentlig hviler. Denne
hele Anskuelse og de derpaa byggede Lovbud vare forresten, som forhen
yttret, ingenlunde noget Særeget for Nordmændene og den nordgerma-
niske Folkestamme alene; den tilhørte den hele germaniske Folkeklasse
og vil udentvivl findes hjemme hos de fleste Folkefærd paa et vist Trin
af Kultur. Den gjorde sig gjældende hos Nordmændene, længe før
Rorge dannede en Stat, og viser sig at udgjøre Grundlaget for deres
ældre Straffelovgivning, baade i det tidligere og sildigere Lovgivnings-
tidsrum, dog især i det førstnævnte. Enkelte Afændringer ere deri
fremkaldte, deels ved Dannelsen af et videre Statssamfund istedet for
de mange ældre smaa, deels ved Christendommens Indførelse og dens
lovtagneKirkeforfatning. Men disse senere Afændringer ere ikke større,
end at de lade Grundlaget tydelig nok til Skue.
Frostathingsloven opstiller som en almeen Netsgrundsætningx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
