Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 50. Forbrydelse og Straf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbrydelse og Straf. 365
fald1). Til de nævnteUbodesager synes siden at være komne enkelte
flere, deels ved Bestemmelser i Christenretten, deels ved Skjærpelser i
den verdslige Straffelov, f. Er. legemlig Omgang mellem de
nærmeste Frænder, Trolddom, Kvinderan2). Men det er
mangen Gang vanskeligt efter Lovenes Udtryk at skjelne mellem, hvad
de henføre til Ubodesager i strengeste Forstand, og hvad til simple
Fredloshedssager, da Navnet Ubodemand undertiden bruges i en
videre Tydning end den ovenfor angivne, nemlig eenstydende med agildr
ma61s, om den almindelige Fredlnse, der, medens han var i sin Fred-
løshedsstand, uden endnu at have kommet Bod for sig, ubodet kunde
dræbes.
Til den anden Klasse, nemlig Fredloshedssager, regnedes et
stort Antal Forbrydelser, blandt hvilke især maa merkesx simpelt Drab,
større Saar, Æreskrænkelser, Mishandlinger, Brud paa
den personlige Frihed, Nan og Brud paa flere af Christen-
rettens vigtigere Bestemmelser. Ved de fleste Forbrydelser af
denne Klasse kunde efter Lovene Fredlosheden afkjobes ved visse Bø-
der. Forbryderen var vel ved selve sin Gjerniiig uhellig (1iheilagk)
for den, hvem Forbrydelsen havde rammet, eller hans Æt, men naar
han strax bød lovlig Bod, saa havde han derved for det første helliget
sin Person, indtil Sagen var forligt eller paadomt; og naar han saa
siden opfyldte Forligets eller Dommens Betingelser, var han fri for al
videre Uleilighed. B·ød han derimod ei strax Bod, og Hevnen rammede
ham, før han endnu ved-Bods Tilbud havde helliget sin Person,
da ansaaes Hevnen for lovlig, og hvad der- saaledes tilføiedes ham,
krævede ingen Bod, han faldt eller led ugild (1«1gildr, af gjalda).
I alle Drabssager under denne Klasse havde Kongen Ret til at med-
dele Drabsmanden den saakaldte Landsvist (la.ndsvist,) eller Tilla-
delse for Kongens Bedkommende til at opholde sig i Landet, forudsat
at han udredede sin Bod til Kongedommet og den Drcebtes Frænder 3).
1) ÆGL. 32· "178. ÆFL. 1v, 2——4. v, 45. ÆBl· 11. 12. 73. NgL. 1,
19. 66. 158. 182. 305. 318. jvfr. ÆGL. 132. 133.135. ÆFL. XV, 1—4.
NgL. 1, 56. 254. 2) ÆGL. 24. 28. 32. ÆFL. Indl. 1(). 111, 3. 15.
ÆVl. 69. NgL. 1, 15. 17. 19. 123. 148. 152. 318. Æ. Borgarth. Chrr· NgL.
1, 350 f. 356. 362. 366. 372. Æ. Eidsivath. Chrr· NgL. 1, 883. 389 f. 392.
403. 405. s)ÆFL. Jndl. 5. Hkb. 17. NgL. 1, 122. 265.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
