Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 50. Forbrydelse og Straf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 « Syvende Afsnit. Den private Ret. «
Til den tredie Klasse, nemlig Sager, der paadroge Forbry-
deren legemlig ,Nevselse, hørte fortrinsviis Tyvsforbrydelser, større
og ringere, hvilke, som allerede ovenfor er bemerket, saaes fra et eget
Synspunkt, nemlig som saa nedverdigende, at de satte den frie Mand,
der øvede dem, i Klasse med Trælen og gjorde ham fortjent til den
Straf, som ellers kun paa Trælen anvendtes. For større Tyverier
satte Loven Dødsstraf, for mindre en ringere legemlig Nevselse eller
offentlig Forhaanelse og Tab af Ære og Net. Større Thverier vare
saaledes i Grunden at ansee som en Ubodesag, kun med den Forskjel,
at Tyven, saavidt skjønnes, blot forbrød sit rørlige Gods og hvad som
krævedes til Erstatning for den Skadelidte, ikke sm Jord, om han
havde nogen.
Den fjerde Klasse endelig, de egentlige Bodssager, var den
mest omfattende, og Boden var her, efter Forbrydelsens Beskaffenhed,
høist forskjellig fastsat. En Bodssag kunde forresten i visse Tilfælde
gaa over til at blive en Fredløshedssag, hvis den Skyldige i længere
Tid unddrog sig for at udrede den Bod, som i lovlig Form, efter Lo-
vens Lydende eller med hans egen Indrømmelse, var ham paadømt, —
eller hvis han med Vold hindrede den, der havde Boden at søge, fra
at naa sin Net.
De Omstændigheder, hvilke efter Lovene især kom i Betragtning
til Formildelse eller Ophævelse af en Forbrydelses lovlige Følger for
Udøveren, vare: sl) Forudgaaende Fornærmelser fra den Skadelidtes
Side mod Skadevolderen. ——— 2) Om Gjerningen var øvet under Nød-
verge· ——— 3) Om den var en Vaadegjerning. — 4) Om Forbryderen
var i Umyndighedsalder eller vanvittig. — 5) Endelig i visse Tilfælde,
om Forbryderen var en Kvinde. ·
Bøderne vare deels private d. e. saadanne, som udrededes til
den Skadelidte selv eller, i Drabssager, til hans Æt, —— deels offent-
lige d. e. saadanne, som udrededes til Statssamfundet Ved Fredløs-
hedssager og vigtigere Bodssager, hvor en privat Mand var skadeli-
dende, gik begge Slags Bøder ved Siden af hinanden.
Den offentlige Bod tilfaldt, efter Sagetis Beskaffenhed, enten
Kongen som Statens Overhoved og Nettens høieste Forstander, ——
eller Biskoppen paa Kirkens Vegne, — eller en vis større eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
