Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 50. Forbrydelse og Straf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 Syvende Afsnit. Den private Ret.
sag. fDen tredie Klasse var 1«1t»1k2g5xrrsakir, Forbrydelser, der kun
medførte en vis Bod, af tre Mark eller mindre. Ordet Ittlegd havde
saaledes paa Island antaget en forskjellig og langt mildere Betydning
end i Morge, idet den paa Jsland kun betegnede en Bod, der traadte
i Fredloshedens Sted. Denne islandske Straffeorden har udentvivl
sin Oprindelse fra Netsforholde, der have gjældet ogsaa i Morge, før
den Straffelovgivning indtraadte, som de nu tilværende norske Love fra
det ældre Tidsrum fremvise. Med Hensyn til Bøderne, da vare disse
paa Jsland, ligesom i Norge, deels private, deels offentlige, og
de sidste tilfaldt efter Omstændighederne Lagrettens Kasse Udg-
rdttuM eller Biskoppen eller vedkommende Goder eller Thingmændene
af et vist Thing
Ovennævnte Egenheder i den islandske Lovgivning bortfaldt ved
Islands Underkastelse under Norges Kongedvmme, da Landets Reis-
forfatning i dette Stykke som i det Hele stilledes paa samme Fod som
den norske ved Kong Magnus Lagaboters Lovsorbedring·
. Denne nyere norske Lovgivning vedligeholdt Bodssystemet som
Straffelovgivningens Grundlag, kun under en noget mildere og simplere
Form end i de ældre Love. Bodens Størrelse-blev nemlig nu, for
mange Tilfælde, ikke fastsat i Lovbogen, men det blev overladt skjonks
somme, af Netsstyreren opnævnte Mænd at bestemme den. Der gives
overhovedet de Donimende større Adgang til at aspasse Straffen efter
de med Forbrydelsen forbundne Omstændigheder, og paa flere Steder
aabenbarer sig ikke utydelig den Anskuelse, at Straffen, især den legem-
lige Nevselse,sogsaa er betegnet paa den Skyldiges Forbedring eller
sigter til hans Sjæls Salighed.
Den ældre Inddeling af Forbrydelserne med Hensyn til deres
Straf gjensindes forresten i Kong Magnus’s Love. Jkkun ere her de
Forbrydelser, der straffes med legemlig Nevselse, noget flere og derfor
mere udhævede som en egen Klasse end i de ældre Love. Ellers er
Indbegrebet af hver Klasse i Hovedsagen det samme.
Merkeligs«t er den Udvidelse, som finder Sted med Hensyn til
Ubodesagerne og de Afændringer, som vise sig —i Bestemmelsen
af disse.
TilUbodesager henfores nu følgende: Landsforræderi Gaad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
