Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 50. Forbrydelse og Straf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbrydelse og Straf. 369
thingsloven bøde tre Mark. En Kone maatte dog efter samme Lov
ustraffet føde sin Huusbonde fem Nætter,y efter at Dommen var falden
over ham, men ikke længer. Gav Kongen den Fredlose Landsvift,
da maatte man uftraffet omgaaes ham og føde ham; men han var
ligefuldt fredløs for dem, der havde Sag mod ham (ij eptjrsynar—
menn), saalænge indtil han havde bødet til disse og modtaget Tryghed
(trygöj1«) af dem. Ingen Fredlos havde sin fuldkomne Landsfred,
førend han fremviifteKongeiis Jærtegn paa Thinget, eller Kongens Om-
budsmand, hvem han forud havde foreviist dette Iærtegn, erklærede
ham at have Landsfred paa det Thing, hvor Saadant skulde skee, nem-
lig, som det lader, paa samme Thing, hvor Fredlosheden var dømt.
Denne Forkyndelse nævntes at gera ilendan eller at ilenda. Forre-
-sten blev Fredløsheden lyst paa alle Lagthing iLandet, ligesom og paa
Heredsthingene 1)
Særegenhederne ved den islandske Lovgivning i det her omhand-
lede Emne under den islandske Stats Selvstændighedstidsrum maa og-
saa her korteligen omtales. Den ældre islandske Lov inddeelte For-
brydelserne i tre Klasser. Den første var skciggangssakjr, Forbry-
delser, der paadrogeerbryderen den størreFredløshed (sk6ggangr)
d. e. Fredloshed for Alle og Enhver over det hele Land, forbunden
med Fortabelse af al Eiendom. Oprindelig synes denne Fredloshed,
medmindre den haevedes ved en eenstemmig og paa Althinget uden Ind-
sigelse samtykket Lagrettesbeslutning, at have varet paa Livstid. Senere
blev det vedtaget, at den ophørte efter tyve Aars Forløb, hvis den
Fredlose imidlertid ikke havde forladt Jsland. Den anden Klasse
var fjdrbaugssakj1s (eg. Livsrings- eller Livsbodssager),. Forbrydelser,
der medførte-en Fredloshed paa tre Aar, forenet, som det synes,
med Fortabelse af Løsøre. Den Sagfceldede nød i dette Tilfælde imod
Udredelse af en vis Sum, kaldet kjdrbaugr (Livsring eller Livsb«od)
til vedkommende Gode, Fred paa enkelte lovbestemte Steder ——— inden den
saakaldte fjorbaugsgardr —— indtil han snarest muligt kunde komme bort
fra Landet. Efter« de tre Aars Forløb var han atter fredhellig (krjö—
heilagr). Paafortes een og samme Mand til een Tid og af samme
Sagsoger to Fjorbaugssager, da gjaldt disse lige med een Skoggangs-
1) ÆGL. 140« 202. 203. ÆFL. 1V, 41. ÆVI. 101. NgL. 1, 57. 71 f.170. 322.
R- Kevfer. Norges Stats- og Retsforf. i Middelalderen. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
