Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 51. Forbrydelse mod Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbrydelse mod Person. 379
Fredloshedssager og Fuldretssager af dette Slags gjaldt, ligesom ved
Legemsbeskadigelser, at Fornærmeren var uhellig, endog om han blev
dræbt, naar den Fornærmede hevnede sig, førend han fik budet Bod
for sig1). Gulathingsloven opstiller desuden som en almindelig
Negel, at Ingen havde Ret at fordre for Æreskrænkelser meer end tre
Gange, med mindre han hevnede sig imellem2).
Æreskrænkelse i Ord kunde tilføies deels ved Skjeldsord
eller vanærende Sammenligninger (fjö1mælj, ykj,1«1kveoins 0rö),
deels ved Beskyldning for en eller anden vanærende eller
forbrydersk Handling. I første Tilfælde maatte den Fornærmede,
hvis han vilde erholde sin Net, skyde til Vidne (skirskota) og ikke
gjengjælde Skjeldsord med Skjeldsord; thi gjorde han det sidste, da
ansaaes det ene Ord for at hevne det andet. I det andet Tilfælde
kunde Fornærmeren fri sig ved at godtgjøre Sandheden af sin Beskyld-
« ning, eller ved at skaffe idetmindste ti Mands Vidne paa, at Beskyld-
ningen var grundet paa et blandt den Fornærmedes egne Omgivelser
almindeligt Rygte (heimiskviöa.rvitni eller heimjliskvidarvjtni). Fandt
det sidste Sted, maatte den Fornærmede fralægge sig Beskyldningen
ved lovlig Ed, eller i visse Tilfælde endog med Icernbyrd Lykkedes
det, nød han sin Net af Fornærmerenz i modsat Fald havde han sin
Ret fortabt og led ovenikjøbet Straf efter sin Gjerning, hvis denne
var strafbar. Tilføiedes Krænkelsen ved Bagtalelse (r(’)g) hos Konge
eller Høvding, da var Fornærmeren skyldig i den samme Straf, som
· havde tilkommet den Bagtalte, hvis Beskyldningen mod ham havde væ-
ret sand. Til denne Klasse af Æreskrænkelser kan ogsaa henregnes det
saakaldte Nid (niö), Bespottelse eller Latterliggjørelse enten ved Ord,
· Tungenid (tunguniö), især ved de saakaldte Nidvis er (niövisa),
eller ved et eller andet Tegn eller Billede, almindelig udskaaret iTrae
og derfor nævnt Trænid (troni6)· Begge Dele vare Fredløs-
hedsfager3).
Æreskrænkelser i Handling vare efter Loven mangfoldige,
1) ÆFL. Indl. —6. NgL. 1, 122. 2) ÆGL.186.NgL.1,68. s) ÆGL·
187. 138. 196. ÆFL. 111, 15. V, 22. X, 35. NgL. 1, 57. 70. 152· 181. 225.
Brudst. af ÆFL. NgL. 11, 505 f.jvfr. Judholdslisten tilÆFL. v, NgL. I, 176. —
Hkb. 37———39. ÆBl. 31. 33—36. 69. 87——95. 128. 152. 162. NgL. 1, 272 f.
310 f. 318· 320 f. 327. 331. 333.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>