Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 51. Forbrydelse mod Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 Syvende Afsnit.·’ Den private Ret.
femten Mark til Kongen og til ham selv fuld Net. Den, der var til-
stede ved et Slagsmaal og ikke gjorde Sit til at skille de Stridende,
skulde efter Gulathingsloven betale Kongen. en Bod af tolv Ører
under Navn af slanbaugr (Dovcnskabsbod, Sløvhedsbod, beslægtet
med slenZ1).
Ogsaa med Hensyn til Saar bleve Bestemmelserne i den nyere
Lovgivning gjorte simplere. Naar Saar ei medførte Døden for den
Saarede, fastsattes overhovedet, at Skadevolderen skulde bøde den Ska-
delidte baade hans Ret og Skadebod, begge Dele efter tolv Mænds
Dom, og desforuden til Kongen en større eller mindre, i Loven
for de enkelte Tilfælde fastsat, Bod, hvilken kunde stige til fuldt Thegn-
gilde· Saar med Knivstik straffedes efter den nye Lov med legem-
lig Nevselse, idet nemlig Kongens Sysselmand skulde paa Thinget
lade den Skyldiges Haand gjennemstikke med den samme Kniv, med
hvilken Verket var øvet. Paa en lignende Maade straffedes Bid, nemlig
derved, at Sysselmanden paa Thinget skulde lade den Skyldiges For-
tænder udbryde. I begge Tilfælde traadte Nevselsen i den offent-
lige Bods Sted, hvilken saaledes bortfaldt2). ·
Om Legemsskade, tilføiet af anden Mands Huusdyr, gjaldt baade
efter den ældre og den nyere Lov som almindelig Negel, at Eieren
strax skulde overlevere Dyret til den Skadelidte eller og bøde, som om
han selv havde øvet Skaden3). Det Samme gjaldt efter de ældre
Love, naar en Træl var Skadevolder4).
Æreskrænkelser kunde tilføies ved Ord eller ved Gjerning
og straffedes i det ældre Lovgivningstidsrum, efter deres Beskaffenhed,
enten med Fredløshed eller med Bod af fuld eller halv per-
sonlig Ret til den Krænkede (ku11r6tti, haltfrrztti). I første Tilfæl-
de maa en Bod, eller, hvis Fredloshed virkelig indtraadte, en Deel
af det forbrudte Gods, antages at have tilfaldt Kongen; i de to senere
Tilfælde derimod synes ingen offentlig Bod at have været udredet,
undtagen naar Æreskrænkelsen var forbunden med Legemsskade Ved
l) ÆGL. 179. 183——186. 189. 191——195. 200. 204. 205. 208——212. 215.
ÆFL. 1v, 10—13. 16—24. 29. 42—49. 53. v, 15. ÆBl. 13. 38—41. 74 —83.
s) NLl.1v,14.15. 18—21. NgL. 11, 60— 67. Z) LEGL. 147. 165. ÆFL. v,
16—18» ÆB1. 138—140. NLl. 1v, 22. NgL. 1, 58. 64. 180 f. 328 f. 11, 68.
4) ÆGL. 163. NgL. 1, 63· jvfr. ÆGL. 204.NgL. 1, 72. og ÆFL. NgL. 11, 506.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
