Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 52. Forbrydelse paa Eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 Syvende Afsnit. Den private Ret.
dette noget nøiere. Den, der blot optog Merkestenene, var brødig sex
Over til Kongen; men den, der flyttede dem for at forrykke Grændse-
skjellet, havde forbrudt til Kongen hele sin Formue1). -
Om bedragersk Handel er egentlig allerede talt, nemlig under
Kjøb. I Tilfælde af forsætligt Bedrageri (fals) i Handel
skulde efter den ældre Gulathingslov Handelen gaa tilbage og
Bedrageren bøde 3 Mark, rimeligviis til Kongen. Efter den nyere
Lov bødedes saadant Bedrageri med 13 Mark og 8 Ortuger til Kon-
gen. Men havde Nogen selv kjøbt forfalsket Vare og solgte det igjen,
som det var, skjønt han kjendte Forfalskningen, skulde han bøde fem
Mark til Kongen. I begge Tilfælde gik Handelen tilbage2·)·
Uhjemlet Brug af Andens Gods nævntes efter det ældre
Tidsrums Love, forsaavidt det Brugte var Skib, Hest eller
Stier, fornæ111i og straffedes med en egen Bod til Eieren, kaldet
Aafang (.s-itang). Negtedes denne, ansaaes Handlingeli for Ran.
Frostathingsloven skjelner mellem uhjemlet Benyttelse af oven-
nævnte Gjenstande, naar Eieren selv havde dem iBrug, og naar dette
ikke var Tilfælde I første Fald var Aafanget fastsat efter Eierens
Net, saaledes at det for Haulden var ser sølvvurderede Ører· I det
andet Fald udgjorde det blot to Ører for Alle. Kongen hverken tog
eller bødede Aafangs). Uhjemlet Benyttelse af eller Virken
(zivirkj) i Andens Iord bødedes med Erstatning til den rette
Bruger og desuden det saakaldte Landnain klandnsixm til Eiere11, det
sidste afpasset efter Eierens personlige Net4). Efter den nyere Lov
bødedes uhjemlet Brug af Andens Gods deels baade til den Skade-
lidte og til Kongen, deels blot til den Førs«te. Ved Aaberk bøde-
des til Eier-en Erstatning for Aaverket efter ser Mænds Skjøn og des-
uden Landnam, der skulde være lige med Aaverksboden indtil en vis
Sum, der dog steg efter Iordeierens Stilling i Samfundet, enten det
nemlig var Kongen eller Erkebiskoppen eller Hertug eller Bifkop eller
Iarl eller Abbed eller Lendermand eller Hauld eller Bonde. Kongens
l) ÆGL. 264 jvfr. 89. NgL. 1, 85 f. 44. NLl.1x,8.NgL.11,172.
2) ÆGL. 40. NgL. 1, 24. NLl. v111, 1o. NgL· 11. 156; s) ÆGL. 92.
ÆFL· x, 41—45. NgL. 1, 45. 227· 4) ÆGL· 91· ÆFL. xt11, 15. 16.
NgL. 1, 44 f. 244·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
