- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
385

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 52. Forbrydelse paa Eiendom - 53. Christendomsbrud

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forbrydelse paa Eiendom. 385

Landnam kunde stige op til tre Mark, Erkebiskoppens og Hertugens
til tyve Ører, Biskops og Jarls til to Mark, en Abbeds eller Alme-
disses eller anden Kirkens Formands til tolv Ører, en Lendermands til
ni Over, en Haulds til ser Ører og en Bondes til en halv Mark.
Var Jorden lovfæstet (lögfest) d. e. fredlyft til Thinge, hvilket for
at have nogen Kraft maatte skee aarligen, fordobledes Landnamet1).

Forspildelse af Andens Eiendom nævnes i Lovene speil-
virki. Den ældre Lovgivning fastsætter, at hvis Staden var
større end til en halv Mark, tilkom den Skadelidte Erstatning efter
Vurdering og udentvivltillige fuld Net. Vilde Gjerningsmanden ei
udrede dette, var han fredløs. Var Staden mindre, erstattedes den
ligeledes, og Gjerningsmanden udredede sex Ører i pokkah6t2). Den
nyere Lovgivnings Bestemmelser herom ere iHovedsagen de samme
som den ældres, kun at der for visse Tilfælde ogsaa fastsættes en Bod
til Kongen3).

53.
Christendomsvrud

Da Christendommen havde vundet Grundfæste i Morge, og Chri-
stenretten havde indtaget sin vigtige Plads i alle Landets Love, opstil-
ledes Brud paa dens Bestemmelser som en egen Klasse af Forbrydel-
ser, almindelig nævnte C hristendomsbrud (kristjnd6msbrot).

Hertil regnedes: Alle Forsommelser af de fastsatte kirke-
lige Skikke f. Er. Undladelse eller urigtig Udførelse af Daaben,
Forsommelse i at helligholde de christelige Høitidsdage ved Afhold fra
Arbeide, i at iagttage Faste, gaa til Skrifte og nyde Alterens Sakra-
mente paa de bestemte Tider, i at udrede de lovtagne Almisser, sørge
for de Afdodes christelige Begravelse og mere Lignende, hvad enten
den Skyldige var en Kirkens Tjener eller en Lægmand· — Forsøm-
melse af Skyldigheder mod Kirken eller Kirkens Tjenere
f. Er. at forholdedem deres lovlige Jndtægter, undlade Kirkernes
Opvyggelse og Vedligeholdelse, unddrage sig for den Biskoppen tilkom-

1) NL1. v11, 19—2i. NgL. 11, 116f. ÆFL. x111, 14. 15. NgL· 1, 244.

- s) ÆGL. 96. LEFL x 46. NgL. 1, 46. 228. s) NLl. v11,17. NgL. 11, 115.

· R. Keyser. Norges Stats- og Retsforf. i Si.liiddelalde1«eii- 25

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free