Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 53. Christendomsbrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 Syvende Afsnit. Den private Ret.
mende Skydsbefordring o. a. L. ——— Handlinger,- der medførte
Krænkelse af Kirkernes Fred ogHelligdom f. Er.Boldsg1er-
ninger øvede iKirke eller paa Kirkegaard. —— Endelig visse Over-
trædelser af den christelige Sedelæres Bud f. Er. Egteskabs-
brud, ugrundet Egteskabsskilsmisse, Egteskab eller Leierinaal mellem
Frænder, Svogre eller aandelig Beslægtede i forbudne Led, grove
Løsagtighedsforbrydelser, Barnemord og Barneudsættelse, Trolddom og
alle didhen hørende Handlinger, hedensk Blot og Omgang med Hed-
ninger, Meened, Skriftebrud (sk1-ipt.rok) m. m.
Disse Forbrydelser faaes, med Hensyn til den egentlige Straf,
de medførte, fra det almindelige Standpunkt: enten som Ubodesager
eller som Fredløshedssager eller som Bodssager, og det er
allerede ovenfor bemerket, at Boder og forbrudt Gods i alle Christen-
domssager enten alt eller for en Deel tilfaldt vedkommende Biskop l).
Men eget for Christendomsbrudet var det, at Straffen i de fleste Til-
fælde ledsagedes af Skrift eller Kirkebod (skript), hvilken det til-
kom Biskoppen, efter Kirkens Vedtaegter og eget Skjøn, at paalægge»
og som var strengere eller mildere efter Forbrydelsens Natur. Ingen,
som for Christendomsbrud blev dømt fredløs, kunde af Kongen erholde
Landsfred, uden at han med det Samme forpligtedes til at underkaste
sig den Skrift, som Biskoppen fandt passende at paalægge ham. Men
paa den anden Side kunde ogsaa Biskoppen, der ved alle Christendoms-
brud var den egentlige Anklager, naar Forbryderen strax skriftede sin
Brøde og erklærede sig villig til at betale Bøder til Kirken og under-
kaste sig Spønitens, lade Sagen dermed bero og tage den Skyldige til
Forlig uden at drage ham for de almindelige Domstole. Om imidler-
tid sidstnævnte Nei lige fra den norske Kirkelovgivninkss første Ordning
eller maaskee først senere, med det vorendeosoierarchi, er bleven Biskop-
perne indrømmet, vides ikke vist; men at den bestod allerede i det ældre
Lovgivningstidsrum, er sikkert.
Efter den nyere Lovgivning betragtedes Christendomsbrud fra
samme Synspunkt soni i den ældre, og.da ingen ny Christenret ved
Lovforbedringen under Magnus Lagabøter blev lovtagen, stode de ældre
Bestemmelser i ovennævnte Henseende fremdeles ved Magt, kun at en-
1) See ovfr. S. 366——«368. 372.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
