Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 54. Beviismidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beviismidler. 389
Lyritered (13fritaksj61-), Ed af tre Mænd. Endelig var to Mænds
Ed (tveggja manna ein).
Tylftereden var igjen to Slags, nemlig en mildere med de-
saakaldte Fangevidner (fangavit.ni), og en strengere med Nævn-
dervidner (nefndarvitni). Ved den første synes det at have været
den Sagsøgte selv overladt at skaffe sig sine Edhjælpere, hvorfra han
kunde faa dem. Ved den sidste derimod stillede Sagsøgeren sex Mænd
og Sagvergeren sex, alle Haulder eller de bedste Bunder i Heredet, og
hverken Paarørende eller Fiender (hvxi»rki sifjaojr rus- Sakaviy as no-
gen as Parternez af disse tolv skulde nu Sagvergeren tage to, dertil
to af sine nærmeste Frænder (nxinast.a nizi), selv skulde han være den
femte, og de øvrige syv skulde være Fangevidner, d. e. saadanne Edhjæl-
pere, som han selv frit valgte, dog alle fri og myndige Mænd, der
kunde raade for Ord og Ed. Tylftereden skulde aflægges i en Kirke,
foran Altergulvet, og den Svergende holde Messebogen i sin Haand.
Unddrog En af de tolv sig fra Eden, da var Edfald (ej6kall) d. e.
da var Eden unyttig og Sagvergeren fældet. Tylftered med Nævn-
dervidne fordredes overhovedet ved Fralæggelse af enhver Ubodesag1).
Af Settereden gaves endnu flere Slags. Den simpleste var
den, hvor de sem Edhjaelpere alle vare Fangevidner· Var Setter-
eden med Nævndervidner, da fremføres paa samme Maade som ved
den tilsvarende Tylftered: hver af Parterne opnævnte tre Haulder, af
disse ser tog Sagvergeren een, dertil en af sine nærmeste Frænder,
selv var han den tredie, og de øvrige tre vare Fangevidner. En end-
nu strengere Ed af denne Klasse omtaler Gulathingsloven under
Navnet grimueiör. Her skulde ser Iævnrettesmænd med Sagvergeren
nævnes, hanskulde have dem alle og selv være den syvende. Setter-
eden skulde aflægges i den nedre Deel af Kirken, og den Svergende
have Salteren eller Salmebogen i Haanden2). (
Lyritereden aflagdes efter Gulathingsloven paa den Maade,
at Sagvergeren selv var den ene Svergende, en Jævnrettesmand med
ham, dog hverken beslægtet eller besvogret, var den anden, og den
tredie hvilkensomhelst fri og myndig Mand3). Dog gaves der uden-
1) ÆGL.132.LEFL.1V,8. xv,1—4. NgL. 1, 56. 160 f· 254« 2) ÆGL.
133. 134. ÆFL. xv, 11. NgL. 1, 56. 256. s) ÆGL. 135. NgL. 1, 56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
