Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 54. Beviismidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Syvende Afsnit. Den private Ret-
(h(’)lmganga)». Det sidste Navn var ellers«det, som oftest brugtes om
den Tvekamp, der anvendtes for Retten. Navnet havde sin Oprindelse
deraf, at man til Kampplads helst valgte en Holme, eftersom Rummet
for de Kjæmpende skulde have en vis Grændse. Holmgangen var for-
bunden med Offring· Mod Hedendommens Slutning synes den ofte
at have været nyttet som et Middel, hvorved den raa Kraft tiltrodsede
sig Opfyldelsen af endogsaa de uretfærdigste Fordringer1) .
Et andet Slags Gudsdom, der ogsaa, dog kun paa et enkelt Sted
i Sagaerne, omtales som Beviismiddel hos Nordmændene i Heden-
dommen, var det at skride under et vist Antal opskaarne Grønsvær-
strimler, hvis Ender vare faste ved Jorden, men hvis Midte var no-
get thVet i Veiret. Dette kaldtes at ganga undjr jaröa1·men. Strim-
lerne vare, som det synes, almindeligviis tre. Lykkedes det at krybe
under dem, uden at de sønderreves eller faldt ned, da var den gjorte
Paastand beviist2).
Af disse hedenske Gudsdomme afskafsedes den førstnævnte og,vig-
tigste, efter Sagaernes udtrykkelige Vidnesbyrd, baade i Norge og paa
Jsland ved Christendommens første Antagelse3), og man. finder ikke
ringeste Spor til den i de christne norske eller islandske Love. Den
anden, som udentvivl har været langt sjældnere nyttet, maa ogsaa an-
tages at være bortfalden med Hedendonimen, da heller ikke om den
nogensteds tales efter Christendommens Indførelse.
Men uagtet Nordmændenes christelige Lovgivning Intet veed om
hine i Hedendommeii brugelige Gudsdomme, saa frafaldt den derfor
ikke strax Netstatiken« hvorpaa de vare grundede. I det ældre Lov-
tidsrums christelige Love indtager endnu Gudsdommen, skjøndt un-
der andre Former, en vigtig Plads og nævnes her med et almindeligt
Navn gudsskirsl eller guosskirsljxs d. e. Gudsrenselse, ogsaa blot
skirsl eller skirslir, eller endelig vjtnjt mikla d. e. det store Vidne4)·
Det anvendtes stedse som Frigjørelsesmiddel og kun i saare vig-
tige Tilfælde, hvor den Sagsogte ikke kunde bringe tilveie den lov-
bestemte Ed.
1) Keyser, Nordm. Religionsforf. S. 116 sf. «) Sammesteds S. 130 .f.
s) Gretters S. Kap. 21. Gunnl. Ormst· S. Kap. 11. 4) ÆGL. 156.
NgL. 1, 61. , A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
