Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 54. Beviismidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beviismidler. 391
veiet Sagen; ikke enes om sitUdsagn, saa raadedeStemmefleerheden, og hvis
iTylfterkviden Stemmerne vare lige deelte, gjorde Goden Udslaget. Kvi-
den eller Udsagnet skulde imidlertid ligefuldt fremføres som eenstemmigtz men
Mindretallet var sagløst, saafremt Udfagnet senere fandtes og dømtes lø g n-
agtigt (1jügkviör). Sagvergeren kunde ikkun møde den mod ham
fremførte Kvid ved at opstille mod den en saakaldet Bjergekvid
(bjargkvi6r), der skulde dannes af fem Mænd, hvilke ved Tylfterkvi-
den skulde være fra Sagvergerens eget Hjem (heimj1isb1jak), ved Bon-
dekviden fem af dem, som Sagsøgeren havde nævnt i sin Kvid.
At en lignende, om end maaskee mindre udviklet Beviisførelse ved
Kvider har været brugelig ogsaa i Norge i den ældste Deel af det
her omhandlede Tidsrum, hvilken Beviisforelse først efter Christendom-
mens Indkomst er bleven ombyttet med Negtelsesed, har megen Sand-
synlighed for sig.
Gudsdomme eller Ordaler (ordel, ord81a, ordalium) synes
hos alle germaniske Folkesaer at have fundet Sted som Beviismiddel
i vigtige Tilfælde Man troede nemlig, at naar Sandheden ei ved
almindelige retlige Beviser kunde føres for Dagen, maatte man tv til
Guderne, som da vilde give tilkjende, hvilken af de stridende Parter
havde Net. Man veed, at hos de sydgermaniske Folkefærd flere for·-
skjellige saadanne Gudsdomme vare i Brug i Hedendommen og herfra
gik over i den christelige Nettergang med passende Afændring. Ogsaa
hos Nordgermanerne og Nordmændene fandt de Sted allerede i Heden-
dommen, skjønt man ikke med Sikkerhed veed, hvorledes de da hos dem
i Almindelighed nævntes -
Den mest bekjendte og i Grunden den eneste fra Nordmændenes
Hedendom,«" om hvilken man har nogen sikker Underretning, var Tve-
kampen, hvis Anvendelse i deres Nettergang i Sagaerne oftere om-
tales, især som brugelig til at godtgjøre en eller anden Fordrings
Netmæssighed. Hvis den, som fremsatte Fordringen, seirede, da var
den fordrede Gjenstand hans; tabte han, maatte han, som det hed,
»løse sig af Holmen«« ved en forud fastsat Sum. Den udfordrede Park
kunde stille en Mand for sig i Kampen.
Der skjelnedes mellem to Arter af Tvekamp: en simplere, nævnt
Enekamp (e.invigj), og en mere indviklet, der kaldtes Holmgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
