Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 55. Retssagers Forfølgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retssagers Forfølgelse 399
Bymøde. Var iDrabstilfælde Drabsmanden ubekjendt, da fremfores
efter den nyere Lovgivning ganske som efter den ældre. Var ingen
lovlig Eftermaalsmand tilstede, blev det nu Sysselmandens Pligt
at for-følge Drabssagen, ligesom det ialleTilfælde efter den nyere Lov-
givning paalaa ham at lede de nødvendige Undersøgelser og optage Vid-
nesbyrdene. Var Drabsmanden undkommen, efter at have lyst Dra-
bet, og havde han derhos erklæret sig at have gyldig Grund til sin
Handling, da skulde der gives ham midlertidig Fred (gri6) og behørig
Frist til at møde paa Thinget· Udeblev han alligevel forfaldsløst,
erklærede han sig derved for skyldig. Var Fredløshedsdom over En
fældet, havde vedkommende Sysselmand at sørge for, at den blev kund-
gjort over det hele Land. Fandtes formildende Omstændigheder ved
Drabet, da sendte Sysselmanden, inden Sagen gik videre, det optagne
Vidnesbyrd (pr6f), skriftlig udfærdiget, under sit Segl til Kongen og
henstillede Sagen til dennes Naade, hvorpaa da almindelig fulgte fra
Kongens Side et Landsvistbrev for den Anklagede. Med Hensyn
til Tryghedstilsigelse vedbleve de ældre Bestemmelser1).
Ved Æreskrænkels er skulde, baade efter det ældre og det nyere
Tidsrums Love, den Fornærn1ede skyde til Vidne og derpaa søge Sagen
til Thinge efter at have stevnet Fornærmeren.
Naar Tyveri var begaaer, og Tyven greben i Gjerningen med
Vidner, stevnede den Bestjaalne Thing og førte Tyven did med Tyve-
kosterne (k61i) bundne paa Ryggen. Dom blev da strax fældet, og
hvad enten den gik ud paa Død eller anden legemlig Nevselse, blev
den uopholdelig iverksat. I Mistankestilfælde havde den Bestjaalne
Ret til, under Iagttagelse af visse Former, at kræve og foretage
Huusransagning hos den Mistænkte. Faldt Mistanken paa en Andens
Træl, havde den Bestjaalne Ret til at fordre ham udleveret af hans
Herre og holde ham en vis Tid i sin Varetcegt for om muligtved
Pinsler at tvinge ham til Bekjendelse; men Spinslerne maatte ei
være af det Slags, at de spildte Trælens Arbeidsførhed Den nyere
Lovgivninxi gjorde ingen synderlig Forandring i den ældres Bestem-
l) NL1. og NBl. 1V, især NLl. 1V, 11. 16. NB1.1V, 12. 17. Hirdskr. 36·
NgL. 11, 430 jvfr. med de talrige Prov vedkommende Drabssager og Landsvistbreve
i Dipl. Nons-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
