Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 55. Retssagers Forfølgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 · Syvende Afsnit. Den private Ret-
melser, hvad Forfølgelsen af Tyveri angik; men om Mistanke paa
Træle er naturligviis i den nyere Lov ikke Tale1). «
Alle Forbrydels«er, som medførte Bod til Kongedømmet, skulde,
baade i det ældre og det nyere Lovgivningstidsrum, nødvendig søges
ved Rettergang, og Kongens Aarmand eller andeii Ombudsmand skulde
optræde som Sagsøger, hvis den naturlige Eftermaalsmand undlod det.
Forlig i saadanne Sager maatte ikke finde Sted uden til Thinge, og
saaledes at Kongens Ombudsmand havde Leilighed til at paasee Konge-
dømmets Net. Sluttedes hemmeligt Forlig mellem Parterne, havde
Kongens Ombudsmand at optage Sagen fra ny og desuden søge Par-
terne til Bod2).
Havde en faderløs ugist Kvinde eller Enke Sag at paatale for
Retten, da kunde hun give sit Ombud til hvilken Mand, hun selv vil-
de, dog ikke til nogen Mand af høiere Net, end hendes Fader eller af-
døde Mand havde været Sagsøgte Kongen en Mand for Landsfor-
ræderi, da skulde han udnævne til Sagsøger af sin Hird En, der var
Jævnrettesmand med den Sagsøgte, eller, hvis denne var ringere af
Net end Bonde, da en Bondesøn3).
Henstod en Forbrydelse, uden lovlige Hindringer, upaatalt i eet Aar,
saa var videre Paatale afskaaren.
Sager, der angik Forbrydelser, synes altid at have været søgte
og dømte i det Thinglag eller den By, hvor Forbrydelsen var begaaer, og
efter den Lov, som der var gjældende, og at have været endelig af-
gjorte paa Heredsthinget, eller paa det Thing, der traadte i sammes
Sted, uden at kunne henskydes til nogen høiere Domstol. Fældedes
Forbryderen til Fredløshed, da var det de kongelige Omvudsmcends
Sag at besørge Fredløshedsdommen forkyndt paa alle Thing over det
hele Rige. Dette var alt noget, som gjaldt ligesaavel i det nyere som
i det ældre Lovtidsrum. ·
Ved den retlige Forfølgelse af Eiendomstrcctter synes det at
have gjældet i begge Lovgivningstidsrum som almindelig Negel, at Sa-
1) LEGL. 253 —255. 262. ÆFL. x1v, 12. xv, 7—9· ÆB1. 114· NgL. 1,
82. 83. 85. 252 f. 255. 325. NLr. 1x, 2. 6. NVl. v111, 2. 3. 8. NgL. 11,
169. 170 f. 268 f. 271. · 2) ÆGL· 214. 256. NgL· I,. 73. 84· NL1. 1x,
3. NB1. v111, 5. NgL. 11, 169 f. 269 f. s) ÆGL. 47. ÆFL· 1v, 4· x,
36· ÆBl. 99· Net. iv, 3. NgL. 1, 26. 158. 225· 322· 11, 49 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
