Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 55. Retssagers Forfølgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retssagers Forfølgels·e. . 401
gen skulde fra først af søges i det Thinglag, hvor Sagvergeren havde
hjemme, eller den omtvistede Eiendom var beliggende.
Det første, Sagsøgeren havde at gjøre, var at foretage den saa-
kaldte Hjemftevning (l1ei1nst-et"na). Han skulde fare til Sagverge-
rens Hjein og der med Vidner tilkræve ham at være hjemme paa en
vis Dag for at høre Sagsøgerens Fordring. Dagen lempedes, hvis
Sagvergeren var fraværende, efter Veiens Længde. Paa den bestemte
Dag indfandt Sagsøgeren sig atter og fremsatte nu med Vidner sit
Krav, og hvis ikke Sagvergeren vedgik Kravets Netmæsfiighed og stillede
antagelig Sikkerhed for dets Opfyldelse, stevnede Sagsøgeren ham ivisse
Tilfælde stil at underkaste sig Sagens Afgjørelse ved en Skilledom
(skjlad6mr) eller Voldgiftsret. Denne Net sattes iNegelen den femte Dag
efter foran Sagvergerens Dør og bestod af tolv Dommere, upartiske
Mænd, Haulder eller de bedste Vønder i Heredet, tilnævnte ser af
hver Part. Ingen Lendermand maatte sidde i en saadan Dom, og, ikke
engang være tilstede paa Gaarden, med mindre han selv var Sagsøger
eller Sagverger. For denne Ret fremførte nu begge Parter sine Vid-
ner og Beviisligheder. Kom Dommerne ikke til Enighed, kunde Sa-’
gen stevnes for en ny Skilledom, og atter fra denne til en tredie, hvor
Dommernes Antal var fire og tyve, Halvdelen, som før, tilnævnt af
hver Part. Fandt ogsaa her Meningsulighed Sted, skjødes Sagen til
Heredsthinget og kunde herfra i de Tilfælde, som ovenfor ere nævnte1),
skydes videre til de høiere Domstole Paa Lagthinget maatte den da
nødvendig bringes til endelig Afgjørelse. Angik Tvisten en Odels- ·
løsning (6oalsbrjgoi), skulde Stevning skee og Skilledommen sættes paa
den omtvistede Jord, og Sagen først komme for paa det Heredsthing,
inden hvis «Omraade Jorden laa. Skilledoms Afholdelse var nødven-
dig i Odelssager, Grændsetrætter og ved Pengekrav, hvor
det Krævede ikke var vitterlingæld (vitaf(5). I andre Tilfælde
kunde, som det lader, Sagen efterstre Gange gjentagen Fordring (kva6a)
strar stevnes for vedkommende Heredsthing. J Kjøbstæderne synes By-
mødet, i første og sidste Instans, at have dømt i Eiendomstrætter.
Naar endelig Dom var falden i Sagen, og det Omtvistede var til-
dømt Sagsøgeren, da havde denne, hvis Sngvergeren endnu viiste sig
1) See ovenf. S. 243.
R. Kevser. Norges Stats- og Retsforf. i Middelalderen. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
