- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:2. Nordmændenes private Liv i Oldtiden /
3

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det følger af Tingenes Natur, at et Folks private Liv ligesaavel som
dets offentlige gjennem Tidernes Løb ofte maa forandre Udseende. Om
Forandringernei hiint ei foregaa saa pludseligen, som undertiden i dette
er Tilfældet, saa ere de ikke desto mindre oftest høist iøinefaldende og
kraftigt indvirkende paa Folkets Charakteer og hele Forfatning· Mord-
mændene gjøre ingen Undtagelse fra denne almindelige Negel. Det var
udentvivl hos dem Overgangen fra Asatroen til Christendommen, der
bevirkede de største Omvæltninger i det huuslige Liv, ei alene gjennem
de forandrede religiøse Begreber, men ogsaa gjennem den ved samme
frembragte sterkere fredelige Berøring med fremmede Rationer Disse
Forandringer foregik ligesaalidet her som andensteds pludseligen; i læn-
gere Tid efter den Begivenhed, der maa ansees for deres fortrinlige
Aarsag, vare de neppe engang synlige. Først imod Slutningen af det
11te Aarhundrede, nemlig under Olaf Kyrres Negjering, seer man ved
Kongens Hos en Forandring at foregaa i Seder og Skikke, som siden
lidt efter lidt ogsaa virkede paa Folket. Med Hang til Pragt, der
selv i ældre Tider ei havde været Nordmcrndene fremmed, forenede sig
nu Lysten til en bekvemmere Levemaade efter sydligere Folkefærds Viis,
og meget af det Eiendommelige i Nordmændenes ældre huuslige Liv
maatte efterhaanden enten ganske vige for laante Skikke eller blev nær-
mere formet efter det iUdlandet brugelige, allerhelst hos de høiere
Klasser blandt Folket. Det er paa Hedendommens Skikke, som de for
Folket mest eiendommelige, vi i det Gfterfolgende fortrinlig ville hefte
vor Opmerksomhed, uden dog derfor at lade ubemerkede de« Foran-
dringer, der indtraadte i den christelige Tidsalder
· »

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-2/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free