Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Opdragelse og Ungdomsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Opdragelse og Ungdomsliv.
1.
Opdragelse og Ungdom-skiv.
Det var i Hedenskabet Skik hos Rordmændene, at saasnart et
Barn var født, tilkom det Faderen at bestemme, om Barnet skulde
udsættes (1’1t berast) eller opfostres (upp koevast). Var Faderen ei
selv tilstede, og havde han heller ikke i Forveien gjort nogen Bestem-
melse med Hensyn til, hvorledes medBarnet skulde forholdes1), da
raadede udentvivl den nærmeste mandlige Frænde, som ved Fødselen
var nærværende, for Barnets Liv eller Død2)· Det nyfodte Barn
henlagdes af den Kvinde, der havde hjulpet Moderen ved Fødselen,
paa Jorden, og blev der liggende uden at røres af nogen af Foræl-
drene, indtil Bestemmelsen, om det skulde opfodes eller udsættes, var
tagen 3). .
Nogle have antaget, at Uds ættels en (barna ntbur6r) hosvore
Forfædre fandt Sted fornemmelig i det Tilfælde at Barnet var yderst
svagt eller vanført, at det egentlige Øiemed med denne Skik altsaa var
at forhindre Folkets Udartning i legemlig Henseende4). Det er i og
for sig selv ei urimeligt, at et saadant Hensyn kan have været med-
virkende hos et Folk, der satte saa stor Priis paa Styrke og Tapper-
hed, som de gamle Nordmænd, helst da man finder, at de ældste Chri-
stenretter, ligesom for at føie den almindelige Mening, have tilladt Ud-
sættelse af Fostere, som i høi Grad vare vanskabte; imidlertid antydes
ikke saadant Hensyn paa noget Sted i de gamle Sagaer, hvor Udsæt-
telse omtales. Som virkende Bevæggrunde nævnes.derimod i disse:
Uenighed mellem Mand og Kone; Misnoie hos Konens Fader eller
nærmeste Frænder med den Forbindelse, af hvilken Barnet var en
Frugt; Huusfruens Overtalelser, i Tilfælde at der fødtes hendes
Mand et Frillebarn; Overtro, i det Øieblik onde Forvarsler troedes
at antyde Ulykker, der ved Barnet skulde afstedkommesz endelig Foræl-
drenes fuldkomne Udygtighed til at ernære Barnet formedelst Armod.
·1) Gunnl. Ormst. Saga 3. ’) Hnrds Saga 8. 3) Gunnl. Ormst.
S. 3.; Ragn» Lodbr. S. 8; Landll. V, 6. 4) Erichsen De expositione in-
fantum S. 200.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
