Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Opdragelse og Ungdomsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Opdragelse og Ungdomsliv.
Dronning Sigrid Storraade. Da Aasta, efter sin Mands Død, ned-
kom med en Søn, vilde derfor Gudbrand lade denne udsætte, og fra-
faldt — som det beder ——— først dette Forsæt, da der sagdes ham, at et
vidunderligt Lys viiste sig over det Huus, i hvilket Drengen var født1). —-
Jslcrndingen Thorkel Geitissøns skumme Søster Orm) var bleven frugtsom-
melig ved en NordmandIvarLjome, der havde opholdt sig en Stund iThor- ,
kels Huus. Ivar vilde ikke egtespigen, men forlod Jsland. Da hun
kort efter fødte en Dreng, bød Thorkel i sin Forbittrelse, at Barnet
skulde udsættes. ,,Det var Lov paa den Tid-3 siger Sagaen, ,,at fat-
tige Folk kunde udsætte sine Børn,. om de vilde; men det syntes dog
ikke vel gjort.« Thorkel bød sin Træl at dræbe Barnet; skjønt Træ-
len længe undslog sig, og Flere bade for Barnets Liv, saa var dog
Thorkel ubøielig, og Trælen maatte, saa nødig han end vilde, sætte
Drengen ud iSkoven2).-—Om Jslcendingen Thorgrim paa Kornsaa
heder det, at han efter sin Hustrus Tilskhndels«e lod udsætte et Barn,
som han havde avlet med sin Frille3). — Den anseede islandske Høv-
ding Thorstein Egilsson paa Borg havde engang en Drøm, som en
Nordmand udtydedesaaledes, at der skulde fødes ham en Datter, i hvem
tvende fornemme Mænd skulde forelske sig, og at begge Beilerne skulde
falde i Kamp med hinanden for hendes Skyld. Før- Thorstein om
Sommeren for til Things, bød han sin frugtsommelige Kone Jofrid,
at saafremt hun i hans Fraværelse fødte, skulde hun udsætte Barnet,
hvis det var en Spige, men opfostre det, hvis det var en Dreng. »Det
var Skik,« lægger Sagaen til, ,,medens hele Island var hedensk, at
fattige Folk, der havde en Mængde hjælpeløse Børn, lode sine Børn-
udbærez dog syntes det stedse ilde gjort.« Josridforestillede sin Mand,
at det var urigtigt af ham som en rig Mand at handle saaledes; men
Thorstein var ubevægelig og fordrede med Strenghed at vorde adlhdt.
Jofrid fødte i hans Fraværelse et overordentlig skjønt Pigebarn. Kvin-
derne vilde bære det til hende; men hun sagde, at dette ei maatte skee.
Hun lod sin Faarehyrde borttage Barnet, dog med den hemmelige Be-
faling, at han skulde bringe det til en Beslægtet for der at opfostres
1) Ol. Hell. S. i Formu. S. 18. 1V S. 32. « 2) Izeittr af Dobstoini Uxas
köt 4 i Fornm. S. Ill S. 111, 112. Z) Vatsd. S. Z7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
