Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Opdragelse og Ungdomsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opdragelse og Ungdomsltv. 5
Kun i sidste Tilfælde omtales Udsættelsen som undskyldelig; i de
øvrige derimod som en høist dadelverdig, skjønt fuldkommen lovlig
Gjerning.
Flere Steder af Sagaerne kunne oplyse dette. Hovdingen Asbjorn
Dettiaas, en af Jslands Landnamsmænd, var bleven forbittret paa sin
Hustru Thorgerd, fordi denne imod hans Villie og Bidende havde bort-
giftet deres Datter til en Nordmand. Da Thorgerd nogle Aar efter
blev frugtsommelig, befalede Asbjørn hende, idet han red til Things,
at, hvis hun i hans Fraværelse fødte, da skulde hun lade Barnet ud-
bære, hvad enten det var Dreng eller Pige. - Konen forestillede ham,
at dette ei sømmede sig for en saa klog og mægtig Mand, som han
var; Gjerningen vilde blive dadlet, om en fattig Mand øvede den,
hvor meget mere da, naar han øvede den, som havde Rigdom nok.
Men Asbjorn agtede ei paa disse Forestillinger; han svarede kun, at
han havde foresat sig, da hun giftede hans Datter uden hans Vidende,
at hun ei skulde opføde flere Børn, som hun kunde komme til at bort-
give mod hans Villie. Efter Asbjorns Bortreise fødte Thorgerd et
skjønt Drengebarn, og hvor tungt det end faldt hende, turde hun dog
ikke andet end lade det udsætte, som Asbjorn havde befalet1).—Den —
islandske Hovding Valbrand bortgiftede sin Datter Signy, mod hendes
og Broderen Torfes Ønske, til Grimkel. Egteskabet var ikke lykkeligt;
thi Egtefaellerne vare uenige. Engang Signy var i Besøg hos sin
Broder, fødte hun et stort og skjønt Pigebarn ; men Fødselen var haard,
og Signy døde strax efter. Torfe havde ei villet overøse Barnet med
Vand (om denne Skik strar nedenfor), før han saa, hvad Udfald Sø-
sterens Sygdom havde. Da hun døde, blev han saa forbittret, at
han vilde-lade Barnet udbcere, og befalede sin Fostersøn Sigurd at
kaste det i en Aa. Sigurd sagde, at det var en. ond Gjerning, men
vilde dog ei negte Torfe at udføre den. Han bar Barnetbortz
dog kastede han det ikke iAaen, men henlagde det paa et Sted,
hvor han formodede, at det hastig vilde blive fundet, og red-
dede saaledes dets Liv2). —Den norskeHovding Gudbrand Kula havde
fattet stor Uvillie til sin Datter Aastas Mand, Kong Harald Grenske,
fordi denne havde villet forlade sin Hustru for at egte den svenske
1) Finnboge Rammes S. 1—2. 2) Hords S. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
