Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Opdragelse og Ungdomsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opdragelse og Ungdomsliv. 11
Nuner, Indsigt i Digtekunsten, Kyndighed i Lovene og de gamle reli-
giøse og historiske Sagn, Veltalenhed, Færdighed iTavlspil og Øvelse i
fremmede-Tungemaal1). Hertil kom efter Christendommens Indførelse
Kyndighed i LæsningZ), vel ogsaa undertiden i Skrivning, og over-
hovedet Kjendskab til en eller anden af de Videnskaber, som ved Chri-
stendommen bleveNordmændene mere bekjendte, og som ikke altid verds-
lige Høvdinger forsmaaede at lægge sig efter f. Er. Astronomi, Geo-
graphi, Naturhistorie, Theologi, Medicin o. s. v.
Pigebørnenes Opdragelse dreiede sig især om de Færdigheder, som
i Tiden skulde gjøre dem til dygtige Huusmødrez deres Jdrætter vare
Søm, Vrodering, Vævning og deslige; undertiden dannedes de ogsaa
til Læger. At de befattede sig med mandlige Haandteringer og med
Vaaben, ansaaes, idetmindste mod Hedendommens Ende, for en Uting,
hvorvel man af de gamle Eddadigte har Anledning til at slutte, at i
en fjærnere Fortid enkelte Kvinder i sin ugifte Stand have offret sig
til Krigen og i dette Tilfælde været anseede for et Slags høiere
Væsener, for en legemlig Aabenbaring af Odins Tjenerinder, Val-
kyrjerne.
Overhovedet synes Opdragelsen i de ældre Tider langt fra ikke
at have været streng. Man maa af flere Træk i de gamle Sagaer
slutte, at den mandlige Ungdom opvorede i en stor Selvraadighed, og
at den i Almindelighed har været meget uregjerlig Ofte fortælles der
om slemme Spads, som de opvorende Drenge gjorde baade Forældre
og Tjenestefolk, og ikke sjælden gjorde de sig allerede i en meget tidlig
Alder navnkundige ved Omij
Enkelte omtales vel, som tilbragte sin Ungdom i en næsten»una-
turlig Dorskhed, havde sin stadige Plads ved Ilden, væltede sig iAsken,
aadeKul og vilde hverken foretage sig noget nyttigt eller holde sig rene, men
laa kun i Veien for Husets Folk og af disse bleve udleede og. kaldte
l) Rigsmaal 32—453 Vels. S. 18; Færey. S. 12. 18; Ol. Tr. S.
i Fornm· s. 206. 235. 262z Njaals S. 27. Harald Haardraade opregner i et
Vers sine Jdrætter: digte, ride, svømme, skride paa Ski, skyde og ro (Har.Haardr.
S. i Fornm.s.15sv1 S. 170). KaleKolssøn, der siden under Navnet Røgnvald blev
Orknoernes Jarl, nævner i en Vise sine Jdraetter: at spille Tavl, forstaa Runer,
kunne læse i Bog og smide, skride paa Ski, skyde og ro, slaa Harpe og digte
(Orkn. Saga S. 150). 2) Orkn· S. anf. Sted. 3) Fostbr. S. 1; Finnb·
Ram. S. 4; Gretters S. 1s-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
