Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Opdragelse og Ungdomsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Opdragelse og Ungdomsliv.
.
Tosser (kjtl)sog Kulbidere (kolbjta1«). Det hændte imidlertid ofte, at
disse, naar de først ved et eller andet Tilfælde vare blevne vakte
af sin Dorskhed, optraadte som Mænd af vidunderlig baade Legems- og
Aandskraft. Saaledes fortælles om den berømte norske Oldtidshelt
Starkad, at han lige til sit 12te Aar laa paa Gulvet ved Ilden og
bed Kul. Hans Fosterbroder Vikar sik ham først op af hans Tøs og
gav ham ordentlige Klæder og Vaaben; nu forundrede Alle sig over
hans usedvanlige Størrelse, og senere blev han vidt navnkundig baade
som Krigsmand og Skald1). Om en anden norsk Høvdingssøn, Thor-
stein Thorgnysson i Namdalen, heder det, at han, lige til han var voren,
laa paa Gulvet, saa lang han var, med Ilden paa den ene Side og
en stor Askehob paa den anden, og Folkene i Huset faldt over hans
Been. Ganske uventet forlangte han at følge sin Broder paa Vikinge-
tog; da han havde reist sig og var bleven vasket og klædt, forbausede
han Alle ved sin Størrelse og Styrke og blev siden en udmerket Strids-
mand2)· Islændingen Odd Arngeirssøn —— fortælles der — var lige-
ledes i sin Ungdom meget dorsk, havde sin stadige Plads ved Ilden og
kaldtes Kulbider. Engang kom hans Fader og Broder Thorgils ikke
hjem, da de vare gangne ud isterkt Sneefog for at lede efter Foe. Odd
gik ud for at søge dem; han fandt dem begge dræbte af en Hvidbjorn, og
Dyret laa endnu over sit Bytte. Odd dræbte Bjørnen,· førte den hjem
og fortærede den: ved at dræbe Bjørnen — sagde han —havde han hevnet
sin Fader, ved at æde den havde han hevnet sin Broder. Siden blev
han ond og uforligelig og fik ofte Berserksgang3). Det synes over-
hovedet, som om de gamle Nordmænd have troet, at et saadant ørkes-
løst, dyrisk Ungdomsliv vel befordrede en hastig Udvikling af den legem-
lige Kraft, men tillige efterlod uudslettelige Spor for de senere Aar i
en vis raa frastødende Plumphed hos den, der havde ført det. For-
ældrene ansaa det derfor som en stor Ulykke, naar deres Søn i Barn-
dommen slog sig paa denne Levemaade.
Christendommens Indførelse frembragte ikke i de første Aarhun-
dreder nogen merkelig Omvæltning i Nordmændenes Opdragelsesvæsen,
undtagen maaskee for de Børns Vedkommende, der opdroges for den
1) Gautreks S. 4. 2) Svarfd. S. 1——2. 3) Landn· 111, 20 jvfr.
Ketil Hongs S. 1 og Gautreks S. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
