- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:2. Nordmændenes private Liv i Oldtiden /
33

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Egteskab. 33

Konen eller til, at han ganske forlod hende, havde Hustruen neppe
ifølge den hedenske Tids Lovgivning Ret til at fordre nogen Ovreisning
Den ældre Frostathingslov1) har vistnok den Bestemmelse, at gift
Mand, naar han begaar Leiermaal i eller udenfor sit Huus, skal bøde
til sin Hustru tre Mark for hver Gang. Men til saadan Ret for
Hustruen findes intet Spor i de andre gamle norske Love; den hidrører
udentvivl fra de christelige Tider,· da Geistligheden stræbte efter at faa
de fra Fortiden overleverede Lovbestemmelser om de egteskabelige For-
holde forandrede til Hustruens Fordeel. De geistlige Love fra Slut-
ningen af 13de Aarhundrede vilde endog give Egtefællerne i denne Hen-
seende lige Ret2); men den borgerlige Lovgivning ligesom og den al-
mindelige Anskuelse og Bedtægt vedbleve i dette Stykke at hælde til
Huusbondens Side.

Med Hensyn til Børnene var det baade i Hedenskabets og Chri-
stendommens Tider Manden alene,«der kunde siges at have Rettigheder.
Paa ham beroede det udelukkende, hvorvidt Barnet skulde opfødes eller
udsættes, saalænge som Børneudsættelsen fandt Sted, og han raadede
for Døttrenes Bortgiftning Havde Konen nogen Stemme i disse An-
liggender, saa var dette noget, som Manden af sin Godhed indrømmede,
ikke noget, som hun med Rette kunde fordre.

Hvad Bestyrelsen af Eiendom angik, da vare udentvivl til alle Ti-
der Mandens og Konens Rettigheder afhængige af Overeenskomsten
ved Fæstemaalet· Forsaavidt som- ingen særegne Betingelser ved denne
Leilighed vare gjorte, raadede Manden uindskrænket baade for sit og
Konens Gods, saalænge begge varei Live og Egteskabet stod ved Magt;
dog maatte han ikke uden hendes Samtykke føre hendes Gods ud af
Landet3). iKonen maatte ikke paa egen Haand raade for større Kjøb
end til en vis iLoven bestemt og efter Mandens Stand afpasset Berdi;
i modsat Fald stod det Manden frit for at rygge Handelen 4). J·Til-
fælde af Egteskabets Ophævelse, enten ved den ene af Egtefaellernes
Død, eller ved Skilsmisse, der ei foranledigedes ved nogen Brøde fra
Konens Side, deeltes Godsei. Var det ved Egteskabets Indgaaelse fra

1) x1, 13. 2) Jons Christenret 44. 3) Ældre Gulath Lov 52; Ældre
Frostath· Lov Xl- 5; NyereLandslov v, 3- 4) Ældre Gulath. Lov 56z Ældre
Frostath. Lov x1, 22; Nyere Landslov V111, 21.

R. Keyfer· Nordm private Liv i Oldtidm 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-2/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free