Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 . Egtefkab.
mod en mere vaabenovet Kjæmpe, overgav sin Hustru uden Strid; og
det Samme nødtes—ofte Fædre og Brødre til at gjøre med sine Døttre
eller Søstre Hvad der saaledes ved Holmgang var erhvervet, ansaaes
udentvivl for lovlig erhvervet, som noget, paa hvilket senere ingen spaa-
stand kunde gjøres uden ved ny Udæskning til Holmgang1). Denne
raae, al egteskabelig Ro forstyrrende Skik afskaffedes strax ved Chri-
« stendommens Indførelse, ligesom det og var naturligt, at fra den Tid
al Slags Afhændelse af Koner efterhaanden maatte bortfalde som aa-
benbart stridende mod den nye Religions Aand.
Mandens Herredømme over Konen yttrede sig endelig ogsaa deri,
at hun ei, uden hans Tilladelse, i længere Tid maatte forlade deres
Huus, ikke engang om det gjaldt et Besøg til hendes nærmeste Slægt-
ninger2). ·
Hustruen paa sin Side kunde fordre af sin Mand anstændig Un-
derholdning, — at han ikke alene skaffede hende, hvad hun behøvede til
at føre Huusholdningen, men ogsaa forsynede hende med Klæder og
Smykker, saa at hun kunde vise sig paa en standsmæssig Maade baade
hjemme i sit Huus og paa fremmede Steder, ved Sammenkomster og i
Gjestebud. Hvad det sidste angaar, da finder man, at dette undertiden
" ved Fæstemaalet udtrykkelig er blevet betinget, i det Tilfælde at en
mindre rig Pige blev for Pengenes Skyld giftet med en formuende,
men for hende iøvrigt kun lidet passende Mand (geljn til fjeir)3).
Huusbonden var desuden skyldig at beskytte sin Hustru og paasee hen-
des Hæder og Net i alle Henseender. Skede der hende noget til For-
nærmelse, da var han pligtig at hevne eller paatale dette, som om det
var øvet mod ham selv; han skulde tage Bøder paa hendes Vegne lige
med dem, han skulde tage for sig selv, hvis han var den Forurettede.
»Hver Mand eier saadan Ret paa sin-Kone som paa sig selv,« heder
det i de gamle Love. Men han skulde ogsaa, hvis hun forsaa sig mod
en Anden, erlægge Boder for hendes Gjerning 4). For Utroskab fra
Mandens Side, hvis denne ikke ledede til aabenbar Mishandling af
1ijaals S. 8 jvfr. med 24. · 2) Njaals S. 7z Hørds S. 8; Droplau-
garsona S. 10; Svarfd. S. 18. 3) Lard. S. 34; Droplaugars. S. 23. 24·
4) Ældre Gulath. Lov 52; Ældre Frih. Lov x, 373 Nyere Landslov v, 3;
Gisle Surssons S. 72z Njaals S. 35« -36—44. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
