Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egteskab. 37
som det synes, naar Egtefællerne vare af forskjellig Religion 1).l I de
tvende førstnævnte Tilfælde·er det sikkert, at Konen kunde gjøre For-
dring paa Hjemmegift og Tilgift. Man. finder ellers, at enkelte Koner
have anseet tvungent Egteslab for gyldig Grund til at forlade sin Mand 2),
samt at Koner have truet sine Mænd med Skilsmisse, ja virkelig ud-
ført Truselen, paa Grund af at Manden viiste sig som Usling, især
naar det gjaldt om at hjælpe Konens Venner eller Frænder, eller naar
han havde hegaaet en eller anden Handling, som i høi Grad mishagede
hende3); men saadanne Grunde kunde neppe gjøres gjældende uden netop
i det Tilfælde at Manden enten af Eftergivenhed eller Frygt lod al
Spaatale af Konens Opførsel fare, og det synes ikke, som om hun paa
saadanne Grunde alene har kunnet fordre sit Gods udleveret.
Endelig maa nævnes en Grund til Skilsmisse, som man maa an-
tage iHedenskabet har været lovlig for hvilkensomhelst af Egtefællernez
det var nemlig, naar den ene af disse bar Klæder, som ikkun passede
sig eller vare brugelige for det andet Kjøn —- naar Manden bar en
Skjorte, der var saa udringet i Brystet, at Brystvorterne blottedes,
eller Konen gik med Burer, i hvilke der var heelt Bagstykke4). Den
troverdige Lardøla Saga, der omtaler denne Lov, giver ogsaa Erem-
pel paa, hvorledes den listigen benyttedes af den Part, der ønskede
Skilsmissen —- hvorledes en Kone selv syede sin Mand en Skjorte
som den ovenfor beskrevne, og hvorledes hun, da han var eenfoldig
nok til at bære den, paa Grund heraf erklærede sig skilt fra ham.
Forovrigt kunde Skilsmissen fra Mandens Side iverksættes sen-
ten blot derved, at han forlod sin Kone eller sendte hende fra sig
Urita konu eina eller, hvis han sneg sig bort fra hende paa en skam-
melig Maade, hlaupast brottszfroi konu), eller ogsaa ved en formelig
Forkyndelse af Egteskahets Ophævelse (segja skilit vid konu), hvil-
ken Forkyndelse da maatte skee i Vidners spaahor og med Tilfoielse
af Skilsmissens Grund. Jkkun det sidste Slags Skilsmisse var, som
det synes, fuldkommen lovlig, og med Iagttagelse af saadan Form
paabydes den i den ældre Gulathingslov5). Naar Konen var den,
l) Flatobogen 1, 292. 2) Kormaks S. 15. s) Thord Hredes S. 463
Njaals S. 151; Laxd. S. 48; prlaugars. S. 22z Viga-Grums S. 21.
4) Laxd. S. 84 ogsss s) 54.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
