Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab - 3. Boliger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 38 Egteikab«
som forlangte Skilsmissen, da maatte hun, som det lader, iagttage endnu
flere Formaliteter. Hun skulde nemlig trende Gange paa tre forskjel-
lige Steder iVidners Paahor forkynde Skilsmissen tilligemed den lov-
lige Grund til samme—— først foran Sengen, dernæst foran Hovedind-
gangen (karldyr) paa Huset og endelig til Thinge. Saaledes seer man,
at Skikken har været paa Jsland1), og at den did er overført fra
Morge, har manal Grund til at tro. Det maa endelig bemerkes, at
Egteskabsskilsmisse i den hedenske Tid ikke lagde noget Baand hverken
paa den ene eller den anden af Egtefællerne med Hensyn til Indgaa-
elsen af et nyt Giftermaa12).
Den Vilkaarlighed, som blandt Nordmændene i Hedenskabets Tid
fandt Sted med Hensyn til Egteskabsfkilsmissen, søgte den christne Kir- f
kes Forstandere efterhaanden at indskrænke, som noget, der stred mod
Christendommens Aand. Idet de ifølge den katholske Kirkes Love
fremstillede Egteskabet som et Sacrament, til hvis fuldkomne Lovlighed
Kirkens Velsignelse udfordredes, gjorde de ogsaa dets Ophævelse til en
as Kirken afhængig Sag. Allerede i det 12te Aarhundrede synes
Skilsmissesager almindelig at være blevne lagte under Biskoppernes Dom,
saaledes at disse havde at paakjende, hvorvidt der til Skilsmissen
fandtes gyldige Grunde eller ikke3). De gamle Love og Sedvaner
med Hensyn hertil kom saaledes lidt efter lidt ud af Kraft, og Geistlig-
heden gjorde efterhaanden den Negel gjældende, at Egteskabet ikkun paa
Grund af beviislig Utroskab fra en af Egtefaellernes Side eller paa
Grund af senere opdaget Slægtskab mellem dem i forbudne Led lovligen
kunde opløses efter vedkommende Bifkops Dom, og i første Tilfælde
var det da enhver af Parterne forbudt at gifte sig paany uden Bi-
skoppens særdeles Tilladelse 4).
3.
Boliger.
De gamle Nordmaend synes iIndretningen af sine Boliger gjen-
nem et meget langt Tidsrum at have holdt sig ved een og samme Skik-
1) Njaals S. 7. 2) Laxd. S. 85 o. m. a. St. Z) Graagaas Festajz. 14 (Finsens
Udg. 149. 11 S- 39). 4) Erkeb. Jons Chrr. 44. 47. Om Egtefkabet hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
