Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Boliger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boliger. 39
Hvorledes denne har været i Hedenskabets sidste Tider, sees ret vel af
de mange indbyrdes godt samstemmende Beskeivelser, som Sagaerne i
saa Henseende meddele. At den dengang allerede har bestaaet saaledes
gjennem mange Aarhundreder, giver baade Sagaernes Vidnesbyrd og
selve Jndretningens Eiendommelighed, der dog er forbunden med en
vis Grad af Uddannelse, fuldkommen Ret til ’at antage; ligesom man
paa den anden Side sinder, at den ogsaa har vedligeholdt sig langt ind
i den christelige Tid Først under Kong Olaf Kyrres Regjering i
den senere Halvdeel af ·det 11te Aarhundrede indførtes paa Kongens
Gaarde nogle Forandringer, der rimeligviis ei bleve ganske uden Ef-
terligning Imidlertid finder man, at endog Høvdinger — altsaa uden-
«tvivl meget mere de lavere Klasser af Folket — endnu langt ude i
det 13de Aarhundrede have holdt ved den gamle eiendommelige Ind-
retning, der, saavidt skjønnes, har været omtrent den samme baade for
Høie og Lave, kun efter en forskjellig Maalestok af Størrelse, Bekvem-
melighed og Pragt. » «
Man maa ikke forestille sig de gamle Mordmænds Boliger (hy"b3fli)
som vore, indbefattende under samme Tag en Mængde større og mindre Væ-
relser, samtsom oftest flere Stoiverk høie; dette var ikke Tilfælde Almin-
delig udgjorde hvert Værelse (herbergi) et Huus for sig, der i det
Høieste kunde være forsynet med nogle smaa Aslukker eller Sidegange
og et Loft. En større Gaard (bær) bestod altsaa af en betydelig Sam-
ling af saadanne tæt sammen liggende Bygninger eller Huse (hüs),
hvilke dog som oftest ei engang synes at have været forbundne med
hinanden bed lukkede Gange-. Disse Bygninger vare iNorge udentvivl
altid opførte af Træ; paa det skovlose Island, der maatte hente alt
sit Vygningstømmer fra Norge, har det rimeligviis kun været de nogen-
ledes velstaaende Indvaanere, der have kunnet vedligeholde den norske
Skik med Tømmerbygninger, medens de Fattigere, ligesom nu der paa
Øen er almindeligt, have ladet sig nøie med Boliger, opførte af Steen,
sammenstampet Jord og Torv. Murede Steenbygninger omtales ikke i
Nordmaendene i Oldtiden handler udforlig Skule Th o rlaeius i Afhandlingen Borg-
a1ium veterum matrimonia cum Romanorum instjtutis oollata (speoimen lv ihans An-
tiqujtatum Borealium observationes miscellaneæ). Den lærde Forfatter har her
paa det omhyggeligste benyttet baade trykte og utrykte Sagaer, men derimod faa-
godtsom intet Hensyn taget til de gamle Love.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
