Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Boliger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Boliger.
ning ovenpaa Tverbjælkerne i dens indre Deel, til hvilken Forbøining
en Stige fra Gulvet gav Adganx3. Gulvet dannedes af faststampet
Jord og blev til Stads stroet med Halm, Siv eller Straa 1). Midt
efter Gulvet paa Langs var en Steenlægning, kaldet arinn d. e. Arne
eller eldstd d. e. Jldsted, paa hvilken der brændte Ilde2); thi først mod
Slutningen af 11te Aarhundrede begyndte man at bruge murede Ovne
og Skorstene. Nøgen, der bølgede i Skaalens øvre Deel og overdrog
Tverbjælkern·e med Sod3), havde Udgang gjennem en Aabning paa
Taget, der almindelig kaldtes Ljore (1j6ri), undertiden ogsaa keykberi4j·
Skaalen fik om Dagen sin Oplysning deels gjennem Ljoren,
deels gjennem Glugger (glugga1— Enkeltt· gluggr), anbragte paa Ta-
gets nedre Deel, langs Brynaaserne5). Lukkelsen for Gluggerne be-
nævntes speld6) eller almindeligere skje’u·7), og bestod udentvivl
oftest af den tynde Hinde, der omgiver Kalven, naar den fødes (nu
for Tiden paa Jsland kaldet liknarbelgr og anvendt til samme Brug),
udspændt over en efter Gluggens Form afpasset Træramme (sij-i—
grind)· Denne Lukkelse, omsden end var fore, lod dog nogen Lysning
falde ned i Skaalen. Ljoren kunde ligeledes lukkes eller aabnes efter
Behag, enten ved en simpel Trælem8) eller ved en Skjaa, lig den,
som brugtes for Gluggerne9«). Den aabnedes og lukkedes udentvivl
paa samme Maade, som endnu er vrugelig i Nøgstuerne, nemlig ved
Hjælp af en egen simpel Mekanisme, bestaaende itvende sammenheftede
Stænger. Glasvinduer vare udentvivliHedendommen en stor Sjæl-
denhed, der ei anvendtes uden i det Høies«te paa Templer (h0k«), og
det led vistnok meget langt hen i den christelige Tid, før —man begyndte
at bruge dem paa Vaaningshuse. At det med den ovenbeskrevne Ind-
retning maatte være temmelig dunkelt i Skaalen, følger as sig selv.
Langs med hver af Skaalens Sidevcegge stod en Bænk, kaldet Lang-
bænk (1angbekkr). Den Langbænk, som stod ved den nordlige Væg,
hvor altsaa de Siddende vendte sig mod Syd eller, efter de Gamles
Udtryk, mod Solen, var egentlig bestemt for Husets Folk og kaldtes
den høiere Bænk soeori bekkk). Midt paa den var Huusbondens
1) Snorre Ol. Hell. S. 30z Gisle Surss. S. 27. 2) Vatsd· S. 263
Snorre Yngl. S. 34. 3) sotkr ass Snorre Yngl. S. 84. 4) Vatsd. S. 8.
s) Njaals S. 78. 6) Njaals S. anf. St. 7) Sturl. S. 111- 25- o) Sn-
Har. Haardr· S. 45. 9) Fridth· S. 7; Fostbr. S. 38·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
