Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Klædedragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Klædedragt.
man maa formode, at Nordmændene sedvanlig have hentet denne Ho-
vedbedækning fra Udlandet og især fra Gardarike og Danmark. Huer
synes at have været endnu mere i Brug end Hatte. De vare uden-
tvivl ligesaa forskjellige i Form, som man finder, at de have været
med· Hensyn til Materien, af hvilken de forfærdigedes. Paa den ene
Side omtales Silkehuer med Guld- eller Sølvbaand om (hla6bünar),
paa den anden Side Huer af Bjorne- og Faareskind.
Forresten satte Nordmcendene stor Priis paa skjønt Haar. Meg-
gunlt Haar med Glands som Silke synes at have været mest afgjort,
helst naar det tillige var langt og, uden at krølle sig synderlig oventil,
faldt i Lokker om Nakken eller Skuldrene. I ældre Tider har man
rimeligviis ladet det voxe saa langt som muligt. Fornemme Folk brugte
da meget at binde et Baand eller et Slags Diadem om Panden, hvil-
ket benævntes hlad eller skarband (Haarbaand) og ofte var aquld,
det vil udentvivl sige, bestod af sammenhestede Guldplader. I senere
Tider omtales forskjellige Maader at skjære Haaret paa; dog blev det
aldrig i Middelalderen, saavidt man kan skjønne, meget kort afskaaret,
undtagen paa Geistlige, og i ældre Tider paa Træle. I Slutningen
af det 12te Aarhundrede var det, som man seer af Kongespeilet1),
Skik ved Hirden i Norge at skjære Haaret lidt kortere end Ørelap-
perne og med en kort Top over Øienbrynene d. e. i Panden; derpaa
kjæmte man det glat ud rundt om, saaledes som hvert Haar af sig selv «
vilde falde.
Med Hensyn til Skjegget, da har ogsaa Brugen været forskjellig
til forskjellige Tider og efter de forskjellige Personers Smag. I den
ældre Tid synes gamle Folk at have sat Priis paa et meget sidt og
tykt Skjeg. Om den svenske Lagmand Thorgny, Kong Olaf den hel-
liges Samtidige, heder det, at hans Skjeg naaede ham lige ned paa
Knæerne, naar han sad, og bredte sig ud over hele Bringen2). Om
Kong Harald Haardraade siges der, at han havde- kort Skjeg, men
lange Knebelsbarter (kampar)3)· I Slutningen af det 12te Aarh. var
det Skik ved Kongehirden i Norge at have kort Skjegog korte Kne-
belsbarter, og noget senere brugte man sammesteds at rage et Kind-
1) S. 66 (288). — 2) Snorre Ol. Hell. S. 79. 3) Snorre Harald
Haardr· S. 104·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
