Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Klædedragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klædedragt. « 59
skjeg efter tydsk Mode 1). Overhovedet lader det til at have været
almindeligt for Lægfolket i Norge gjennem den største Deel af Mid-
delalderen at bære Skjeg. At være skjeglos ansaaes for en Lyde2),
skjønt iøvrigt en fiin og lys Ansigtsfarve holdtes for ikke mindre at
pryde Manden end Kvinden. .
Det var stadig Brug, at Mændene, især de fornemmere, altid gik
med et eller andet Vaaben hos· sig, ikke alene paa fremmede Steder
eller paa Reiser, men ogsaa hjemme baade-inde og ude. De havde
gjerne et Spyd, en Øre, en Kølle, eller om ikke andet, saa en Stav i
Haanden. Hyppig vare de tillige omgjordede med et Sverd, og paa
Reiser havde de desuden almindelig Hjælm paa Hovedet og Skjold
paa Armen.j Da Sverdene ofte vare forsynede med gyldne Hefter, og
Sverdskeden samt Sverdbeltet kostbart udzirede, Spydbladet og Skaftet
indlagt med Guld og Sølv, Øreskaftet sølvbeslaget, Hjælmen forgyldt
og Skjoldet smykket med Maling og Forgylding i forskjellige Figurer,
saa vare disse Vaaben sande Prydelser.
Hvad hidtil er sagt, gjælder Mændenes mest sedvanlige Antræk;
men man finder ogsaa, foruden de allerede opregnede Klædningsstykker,
om hvilke det overhovedet ikke er saa vanskeligtat gjøre sig en Fore-
stilling, andre Klædemon nævnte i Sagaerne, hvis Beskaffenhed man
undertiden har værre for at forklare sig. Vi skulle omtale de hyppigst
forekommende ,
Treyja, Trøie, har udentvivl lignet vore nu brugelige Troier og -
været et kort Klædningsstykke, der traadte i Kjortelens Sted. Trøier
synes ei at have været meget almindelige hos Nordmændene, men mere
brugeligei Danmark, hvorhen Moden maaskee er kommen fra Tydsk-
land. Undertiden omtales ærmeløseSilketrøier, hvilke bares uden over
Brynjerne; herved forstaaes udentvivl intet andet end korte Vaaben-
kjortler3). «
Sloedur (fem. pl.) var en Pragtklædning, som ikkun synes at have
været brugt af Konger og meget fornemme Folk. Den lignede, som det
lader, Kjortelen deri, at den havde Ærmer; men den var fodsid ligesom
en Koindekjortel« Oftest var den af siintchede, Silke eller andet kost-
l) Kongesp. S. 66 (288). 2) Njaals S. 20 jvf. 35. 44· s) Njaals
S. 17; Knytl. S. 55. 56; Halfdan Eysteinss. S. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
