- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:2. Nordmændenes private Liv i Oldtiden /
62

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Klædedragt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62 . Klædedragt

finder saaledes omtalt Frid, som paa den ene Side var sort, paa den
anden hvid1). Den var saa vid, at den laa i flere store Folder
(feldakröggvar), og efter Antallet og Størrelsen af disse Folder be-
· regnedes dens Verdi i Handelen2). En fuldkommen vararkeldr skulde
holde 4 gamle norske Alen (omtrent 3 af de nu brugelige) i Længde,
2 (-1z-) i Bredde-og have 13 Folder (röggva1s) tvers over3). Felden
var stor nok til at kunne drages over Hovedet, naar man sad4), og
bruges til Overbredsel over det hele Legeme, naar man"laa5). Dens
almindelige Farve var, som det synes, graa; deraf Benævnelsen Graa-
feld (gl·öi-k81d1«)6), skjønt man ogsaa finder den omtalt sort og blaa7).
Den var, som det lader, almindelig med Aabninger paa Siden til at
at stikke Armene ud gjennem, hvis man vilde8), og disse Armhuller
(handvegr) vare indrettede til at knappe sammen under Armen, naar
man havde denne ude 9). Forresten brugte man udentvivl oftest Felden
som løs thoengende Kappe (skikkja«), hvilket man kan slutte af det
paa flere Steder brugte Udtryk om at tage den paa (at- skjkkja sik10).
Uagtet Felden vel egentlig var et Klædningss«tykke fortrinlig bestemt til
at bruges ude og paa Reiser, og derfor, som det synes, altid forfær-
diget af simpelt indenlandsk Tøi og Skind, saa var den dog et Stykke,
som man satte Priis paa, vel især formedelst den Mængde Toi, der
var i den. Undertiden sparede man ikke paa at udzire den, endog paa
en kostbar Maade. Saaledes omtales Border»— rimeligviis af Guld-
eller Sølvzirater —- omkring Armhullerne (feldr hindum bdjnn um
handveginn)11). Jscer Var den saakaldte dsl-ller eller keldardeilkr, der
synes at have været et Slags Spænding til at holde Feldeii sammen
over Brystet12), ofte meget kostbar. Saaledes omtales Guld-Daalk i
Felden13); og da Islændingerne vilde gjøre den norske Skald Eyvind
Skaldespilder en Fornering til Erkjendtlighed for en Drapa, han havde
digtet til deres Ære, skjode de Sølv sammen og lode deraf smedde en

1) Fostbr. S. anf. Sted. 2) Ljosv. S. 13. 17. 3) Graagaas
Kaupab. 85 (Finsens Udg. 246, 11 S. 92). 4) Ljosv. S. 17. 5) Fostbr.
S. anf. Sted; Viga-Glltms S. 6. 6) Snorre Harald Graaf· S. 7. 7) Fostbr.
S. anf. Sted; Viga-Glums S. 8; Ældre Gulath. Lov 223. s) Ol. Tr.

S. i Formu. S. anf. Sted. 9) Droplaugarsona S. 26· 10) Snorre Harald
AGraaf. S. anf. Sted; Ældre Gulath. Lov 223.f 11) Ol. Tr. S. i Fornm. s.
173, 11 S. 70. l2) Viga-Glums S. 8z Ol. Tr. S. i Fornm» S. 90, 1 S.
180; Snorre Harald Graaf. S.18; Flatøb. 111,409. 13) Gisle Surss. S. 55.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-2/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free