Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Det daglige Liv og dets Sysler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 — Det daglige Liv og dets Sysler.
i dertil indrettede Badstuer eller i store Kat-, som undertiden synes at
have været indrettede med Laag over, for at Varmen der inde i bedre
kunde holdes vedlige 1). Naar man om Kvelden sad i Skaalen ved
Ildene, havde man udentvivl i Almindelighed ingen anden Lysning end
Skinnet af disse. Sjældnere lader det til, at man derhos tillige har
benyttet Blus eller Fakler (log), udentvivl af Tyriz endnu sjæld-
nere Kjerter (kerti), hvilke selv ved Kongens Hird ei ret skulle være
komne i Brug før i Kong Olaf Kyrres Dage2). Naar man ende-
lig gik til Sengs, lod man Ildene slukne, uden forsaavidt, at man
havde Gløder til at tænde dem paany den følgende Dag. Thi uagtet
man kjendte og brugte Ildstaal og Flint, ja endogsaa kunstigere Fyr-
tøier, saa var det dog dengang, ligesaalidt som nu mange Steder paa
Landet, Skik at benytte dette Tændemiddel uden i overordentlige Til-
fælde, f. Er. paa Reiser. Undertiden lod man eet eller flere Blus
brænde Natten over i Soveskaalen, og disse synes da at have været
befæstede i et Slags Siager, der hidsedes op under Loftet, eller i hæn-
gende Lygter, der havde Ruder af gjennemsigtigt Horn (skrj61j68).
Fornemme Folk brugte meget, naar de vare gangne til Sengs, at lade
sine Fødder klø eller gnide, indtil de vare faldne i Søvn, og dette
udførtes, ligesom ogsaa Føddernes Tvætning, af Kvinderne3). ·
De gamle Nordmænd havde tvende Hovedmaaltider. Det første
benævntes dagverdls eller dogurdr d. e. Dagmaaltid, hvilket man nød
om Formiddagen, udentvivl henimod Middag, saa at det egentlig sva-
rede til vort Middagsmaaltid4). Efter dette Maaltid synes det at
have været almindeligt, at man tog sig en liden Hvilestund5). Det
andet Maaltid benævntes nattverö1sd. e. Natmaaltid (Nadver), og
nødes henimod den Tid, da man skulde gaa til Sengs. Det sidste
Maaltid holdtes udentvivl for det fornemste, og ved dette gik det over-
flødigs«t til med Mad og Drikke. Desforuden har man rimeligviis og-
saa spiist paa andre Tider af Dagen f. Er. om Morgenen strar man
stod op8); men om disse mindre Maaltider tale de gamle Sagaer ikke;
1) Sn. Sig. Jorfalaf. S. 25 ; Sturl· S. V, 8. V1, 33. v11, 57; Søgubrot 7 ; Et)rb.
S. 28jvfr. Vigastyrs S. 286 f.;Ol. Hell. S. iFornm. s. 60, 1V S.110;Jomsv.S.
149 i Pome. s. x1,156; ThordHredesS. 143Vjørn Hitd. S. 19. 2) Sn.Ol.
Kyrres S. 3. Z) Sturl.S.111, 36; Olaf Tryggvesf. S. i Fo—rnm. S. 213, 11 S.
187· 4) Kollgef1’. S. 6 (20). 5) Kongespsanf. Sted. 6) Grett« S· 32·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
