Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Det daglige Liv og dets Sysler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det daglige Liv og dets Sysler. 85
i saa Fald at fortsætte Drikken, efter at Spisebordene vare borttagne-
og sjælden· gik man da vistnoktil Sengs uden med et Ruus. I saa-
dan Drikken tog imidlertid, som det synes, ei det ringere frie Huus-
tyende og endnu mindre Trælene Deel.
Opvartningen ved Bordet forrettedes almindelig af Kvinderne,
der gik til og fra den ydre, ubesatte Side af Bordene, mellem disse og
Jldene. Den saakaldte matselja»(see ovfr.) synes at have besørget Maden
sat paa Bordet og udskiftet· Den Kvinde derimod, som bar Øiet om,
benævntes dlselja12. Det lader ikke til, at Kvinderne dagligdags have
siddet ordentlig til Bords som Mændene, men under disses Maaltid
ikkun befkjeftiget sig med Opvartningen. Hos de rigeste Bønder og
hos Høvdingerne har dog oftere i saa Henseende nogen Undtagelse fun-
det Sted, ligesom hos dem i de ældste Tider Madlavning og Bordan-
retning ofte var overladt til Trælene.
Den daglige Levemaade i Kongens Gaard lignede i Hovedsagen
den ovenfor beskrevne, kun at langt flere Mennesker og deriblandt mange
fornemme Folk der dagligdags vare forsamlede, hvilket gjorde Huus-
holdningen vidtløftigere og gav Hverdagslivet det mere høitidelige Ud-
seende, som et Gjestebud kunde have hos Bonden· Allerede medens
Norge bestod af mange Smaariger, omgave Kongerne sig med en Mængde
vaabendygtige Mænd, som deels benævntes deres Huuskarle, deels
deres Hird. Den fornemste Hensigt med dette talrige Huussinde var
udentvivl den, stedse at have dygtige Kjæmper om sig, der hjemme
kunde danne et sikkert Forsvar i Tilfælde af fiendtligt Overfald og
paa »Vikingetogene udgjøre Hærens Kjerne. Tjente de imidlertid en
Konge, som mere opoffrede sig til fredelige Sysler end til Krigen, sik
de vistnok ikke altid, naar de vare hjemme, sidde ledige, men maatte gjøre
Nytte paa Gaarden, arbeide med Ager og Eng.
Norges Enekonge kunde ikke tage Sagen ganske paa samme Fod
som de fordums Fylkeskonger. Paa den ene Side vare hans Gaarde
for mange og vidt spredte over det hele Land ,« til at han skulde kunne
have umiddelbart Opsyn med deres Bestyrelse; dette maatte han over-
lade til sine Aarmænd (acrmenn Enkeltt. arme-lor) eller Gaardsfog-
der. Paa den anden Side samlede sig nu om Kongen mange fornemme
l) Egils S. 44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
