Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Det daglige Liv og dets Sysler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Det daglige Liv og dets Sysler-
endelig, og det udentvivl almindeligst, som skyr, det vil sige sammen-
loben og skilt fra Mysen; i denne sammenlobne Tilstand gjemtes den fra
Sommeren af til Vinteren iKar eller iSække af Skind (skyrkyll).
Drikken vedMaaltiderne var almindelig Øl eller Melk. Paa
somme Steder (f. Er. hos den huusholderiske Konge Sigurd Syr paa
Ningerike) nødes Øl til Kjødmad, derimod Melk til Fiskemad, og stif-
tedes saaledes hver anden Dag; men der, hvor det gik overflødigere til,
drak man stedse Øl ved de to Hovedmaaltider. Kostbarere Drik, der
dog kun nødes ved Gjestebud og andre overordentlige Leiligheder, var
Mjød, hvilken for at gjøres mere berusende undertiden tilsattes med
visse Urter (mj«(·)6r grasaesi·); sjældnere brugtes Viin. Ningere Drik,
hos fattige Folk, var Myse eller Shre og Kjernemelk (afr). Øiet
blev i større Huusholdninger indbaaret i et stort Kar, kaldet skapk9r,
hvilket sattes paa eller ved et eenligstaaende Skjenkebord, benævnt.
trapiza— Af Skapkarret østes i mindreKar,Drikkehorn, Borgere eller Bol-
ler. Drikkehornene vare ikke sjælden hos rige Folk beslagne med Sølv
eller endog Guld og besatte med Stene. De vare til Stads saa skurede og
polercde, at man kunde see igjennem dem, næsten som gjennem Glas; de vare
deels forsynede med Metalfødder, saaledesat man kunde sætte dem fra sig
med Drikke i; deels vare de uden Fødder og kunde da ikke lægges as
Haanden uden tømte· Bollerne vare oftest af Træ, ikke sjælden af
kostbart udenlandsk Træ (mösurbollar), beslagne med Sølv og for-
synede med Sølvhadde eller tvertover gaaende Sølvhank; stundoin
vare de vel ogsaa heelt af Sølv, eller af andet Metal. Sjældnere
omtales B æger med Stett paa (st6rstk5ttarker), hvilket rimeligviis
var samme Slags Kar, som ogsaa med et af fremmede Sprog laant
Navn kaldtes kalejkr d. e. Kakk. Drikkekarrene og alt, hvad øvrigt
der hørte til Bordanretningen, benævntes undereet bordbijnavr d. e.
Bordtøi. Hver Mand havde ei sit Drikkekar, men idetmindste To,
ofte vel ogsaa Flere, benyttede eet. I mindre Huusholdninijer ud-
maalte-3 Ølet til hvert Olaaltid (var mesildrykkja). Hvor det gik
mere overflødigt til, fandt derimod denne Udmaaling kun Sted ved Dag-
verden, da man derimod ved Natverden drak umaalt (var 1’1mælt
drukkit) d e hver kunde drikke saa meget ham lystede1) Man pleiede
l) Snorre Olaf Hell. S 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
