Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Det daglige Liv og dets Sysler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det daglige Liv og dets Sysler. 87
ogsaa paa denne Bænk, da have de udentvivl havt sin Plads paa
Stallarens venstre Side, som her blev den hæderligste. Huuskar-
lene nævnes ei som siddende i Hirdstuenz maaskee har det ei været
Skik, at de her toge Sæde, men holdt til i en Stue for sig selv.
Have de været tilstede, da har deres Plads udentvivl været nedenfor
Gjesterne paa gStallarens høire Side. Var Dronningen nærvæ-
rende, da indtog hun Sædet Paa Kongens venstre Side, og hen-
des Kvinder nedenfor hende paa samme Bænk, eller, hvis der var flere,
end der kunde rummes, da sad de øvrige paa den ringere Bænk til
Stallarens høire Side —- alle i samme Orden som Mændene Den
ringeste Plads paa begge Sider ansaaes den at være, som var nær-
mest Dørene, af hvilke der, som før er sagt, paa Kongens Hirdstue og
ellers i Almindelighed paa de kongelige Gjestebudsstuer var een i hver
Endeli. Samme Skik iagttoges, naar Kongen var paa Gjesteri2).
Maaltiderne vare ved Hirden de samme som ellers hos Bonden, og
ligeledes forholdt det sig med Anretningen og Bevertningen,«kun at
begge Dele overhovedet vare pragtfuldere. Almindelig blev i Kongens
Gaard Maden tilberedet i en egen Bygning, kaldet steikarahns eller
Stegers, hvor Kokkene (Steikarar, matsvejnar, Sodgrejkar), i ældre Ti-
der udentvivl altid Træle, holdt til under en egen Opsynsmand, kaldet
stejkarahvfijJgi d. e. Overkok3). Skjenkningen ved Maaltiderne besør-
gcdcs af Betjente, der kaldtes byrlara1« eller Skenkjarar d. e. Skjen-
kere, hvilke syldte Hornene ved Skapkarret og bare dem om. Kongen
drak gjerne den til, som sad i Høisædet ligeover for ham, og det hold-
tes naturligviis for en stor Ære at drikkes til af Kongen. Ved saa-
dan Tildrikkfen bragtes Hornet mellem Jldene fra den ene til den an-
den af«’de Drikkende. Ofte drak ogsaa hver med sin Sidemand (sess—
unautr) og kappedes om, hvo der kunde taale mest. Almindelig synes
der ved Kongens eget Bord, ved Høisædesbordet, at have været op-
vartet med noget bedre Mad end ved de andre Borde, og det ansaaes
for en Ære, naar Kongen sendte en eller anden af de Tilstedeværende
en Ret fra sit Bord 4)... Kongen gav Tegn, naar Maaltidet skulde
1) Olaf Kyrr. S. iFornm. S. 2; Fagrsk. 219; Raudlllfs Hattr i Formu,
s. V S. 332. «) Olaf Kyrr. S. i Fornm. S. 2. 3) Fostbr. S. 46; Odd
Munks«Olaf Tr. S.i Fornm· S. x, 302 (M1mchs Udg. Kap. 32). 4) Har.
Haardr· S. i Fornm. S. 102, vl S. 364.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
